Nulstil anonymitets- og sikkerhedsindstillinger i en nødsituation

Du kan bruge Sikkerhedskontrol på iPhone til hurtigt at stoppe deling af din enheds adgangs- og personoplysninger med andre. Sikkerhedskontrol hjælper dig med hurtigt at ændre din kode og adgangskoden til din Apple-konto, stoppe deling af din lokalitet med Find, begrænse Beskeder og FaceTime til enheden i din hånd m.m.

  1. Gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Sikkerhedskontrol på din iPhone.

  2. Tryk på Nødnulstilling, tryk på Start nødnulstilling, og følg derefter instruktionerne på skærmen.

Du kan også bruge Sikkerhedskontrol til regelmæssigt at gennemgå og opdatere oplysninger, som du deler med personer, apps og enheder. Du kan få flere oplysninger om, hvad Sikkerhedskontrol gør, i Sådan beskytter Sikkerhedskontrol på iPhone dig i Brugerhåndbog om personlig sikkerhed.

Vigtigt: Du deler muligvis også oplysninger, som Sikkerhedskontrol ikke kan gennemgå eller ændre – f.eks. oplysninger om konti og adgangskoder, deling på sociale medier og oplysninger, som deles fra en anden enhed. Du kan få hjælp til at beslutte, hvordan du kan dele færre oplysninger, i Yderligere overvejelser ved brug af Sikkerhedskontrol i Brugerhåndbog om personlig sikkerhed.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.