Log ind med Apple på iPhone

Med Log ind med Apple kan du logge ind på websteder og apps, der understøtter muligheden, med din Apple-konto. Du behøver ikke at oprette og huske nye adgangskoder, og din konto beskyttes med tofaktorgodkendelse. Du kan dele din adgang til Log ind med Apple med familie og kontakter, du stoler på.

Log ind med Apple er designet til at respektere din anonymitet. Websteder og apps kan kun bede om dit navn og din e-mailadresse for at oprette din konto, og Apple sporer dig ikke, når du bruger dem.

Log ind med Apple kræver tofaktorgodkendelse til din Apple-konto. Det beskytter din Apple-konto, dine appkonti og appindhold.

Indstil eller opgrader en konto til Log ind med Apple

Når et websted eller en app, der tilbyder Log ind med Apple, beder dig om at indstille eller opgradere en konto, skal du gøre følgende:

  1. Tryk på Log ind med Apple.

  2. Følg instruktionerne på skærmen.

Nogle apps (og websteder) beder ikke om dit navn og din e-mailadresse. I sådanne tilfælde skal du bare godkende med Face ID eller Touch ID (afhængigt af din model), hvorefter du kan begynde at bruge appen.

Andre beder dig måske om dit navn og din e-mailadresse for at oprette en personlig konto. Når du bliver bedt om disse oplysninger i en app, viser Log ind med Apple dit navn og den personlige e-mailadresse fra din Apple-konto, så du kan gennemgå dem.

Tryk på dit navn for at redigere det ved hjælp af tastaturet.

Du kan angive en e-mailadresse på følgende måder:

  • Brug din personlige e-mailadresse: Tryk på Del min e-mail.

    Hvis du har flere e-mailadresser tilknyttet din Apple-konto, skal du vælge den adresse, du ønsker.

  • Skjul din e-mailadresse: Tryk på Skjul min e-mailadresse.

    Med denne mulighed kan du modtage e-mails fra appen uden at dele din personlige e-mailadresse. Når du vælger denne mulighed, opretter Apple en unik, anonym adresse til dig, og alle e-mails, der sendes fra appen til denne adresse, videresendes til din personlige adresse.

Når du har gennemgået dine oplysninger og har valgt en e-mailmulighed, skal du trykke på Fortsæt og godkende med Face ID eller Touch ID (afhængigt af din model), hvorefter du kan tage appen i brug.

Log ind for at få adgang til din konto

Når du har oprettet en konto med et websted eller en app med Log på med Apple, behøver du som regel ikke at logge på den igen på din iPhone. Hvis du bliver bedt om at logge på (f.eks. når du er logget ud af en konto), skal du gøre følgende:

  1. Tryk på Log ind med Apple.

  2. Gennemse den Apple-konto, der vises, og tryk derefter på Fortsæt.

  3. Godkend med Face ID eller Touch ID (afhængigt af din model).

Udskift den adresse, der bruges til at videresende e-mail

Hvis du valgte at skjule din e-mailadresse, da du oprettede en konto, og du har knyttet mere end en adresse til din Apple-konto, kan du udskifte den adresse, der modtager din videresendte e-mail.

  1. Gå til Indstillinger > [dit navn] > Navn, telefonnumre, e-mail > Videresend til.

  2. Vælg en anden e-mailadresse, og tryk på OK.

Gennemse eller rediger indstillinger til Log ind med Apple til apps

  1. Gå til Indstillinger > [dit navn] > Log ind med Apple.

  2. Du kan ændre indstillingen til en app ved at trykke på den og derefter gøre et af følgende:

    • Slå videresendelse af e-mail fra: Tryk på Administrer Skjul min e-mail, tryk på appen, og slå Videresend til fra. Du vil ikke modtage flere e-mails fra appen.

    • Hold op med at bruge Log ind med Apple: Tryk på Slet, og tryk på Hold op med at bruge. Du bliver måske bedt om at oprette en ny konto, næste gang du prøver at logge ind i appen.

Del din adgang til Log ind med Apple

  1. Gå til appen Adgangskoder på iPhone.

  2. Tryk på Alle, og find og tryk derefter på kontoen, hvor du bruger Log ind med Apple.

  3. Tryk på Gruppe, og tryk derefter på Ny gruppe.

  4. Skriv et navn på gruppen, og tryk derefter på Tilføj personer.

  5. Skriv navnet, e-mailadressen eller telefonnummeret på den person eller de personer, du vil tilføje, og tryk derefter på Tilføj.

    Bemærk: Hvis du vil føje nogen til din gruppe, skal de være i appen Kontakter og have en enhed, der bruger iOS 17, iPadOS 17, macOS 14 eller en nyere version. Hvis de kan føjes til gruppen, vises deres kontaktoplysninger med blå skrift. Hvis de vises med grå skrift, understøtter deres iPhone, iPad eller Mac muligvis ikke grupper med delte adgangskoder.

  6. Tryk på Opret.

Log ind med Apple virker også på dine andre enheder – iPad, Apple Watch, Mac, Apple TV og iPod touch – hvor du er logget ind på den samme Apple-konto.

Tryk på Log ind med Apple for at logge ind fra en Android-app, en Windows-app eller en webbrowser, og angiv adgangskoden til din Apple‑konto.

Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Hvad er Log ind med Apple?.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.