Lås eller skjul en app på iPhone

Hvis du vil vise en person noget på din iPhone, men vil sikre dig, at personen ikke kan få adgang til visse apps, kan du låse eller skjule de pågældende apps. Hvis en app låses, kræver det Face ID, Touch ID eller din kode at åbne den. Oplysninger i en låst app vises ikke andre steder – f.eks. i CarPlay, eksempler på notifikationer, søgninger, Siri-forslag eller din opkaldshistorik.

Når du låser eller skjuler en app på din enhed, er den kun låst eller skjult på den pågældende enhed. Statussen låst eller skjult for en app synkroniseres ikke med iCloud.

Bemærk: Børn under 13 år i en familiedelingsgruppe kan ikke låse eller skjule apps. Alle fra 13 til 17 år i en familiedelingsgruppe kan låse eller skjule en app, men en forælder eller værge i familiegruppen kan se, at appen blev hentet, og hvor lang tid den bruges, og begrænse adgangen til den vha. Skærmtid. (Alder varierer afhængigt af land og område).

Lås en app

Hvis en app låses, kræver det Face ID, Touch ID eller din kode for at åbne appen.

Bemærk: Nogle apps, som følger med din iPhone, kan ikke låses – herunder Lommeregner, Kamera, Ur, Kontakter, Find, Kort, Genveje og Indstillinger.

  1. Gå til hjemmeskærmen.

  2. Find den app, du vil låse.

  3. Hold en finger på symbolet for en app, indtil menuen med hurtige kommandoer åbnes.

  4. Tryk på Kræv Face ID (eller Touch ID eller kode).

  5. Tryk på Kræv Face ID (eller Touch ID eller kode) igen, og godkend derefter med Face ID (eller Touch ID eller en kode).

Åbn en app, som er låst

Du kan åbne og bruge en app, som du har låst.

  1. Gå til hjemmeskærmen.

  2. Find den app, du vil åbne.

  3. Tryk på appen, og godkend med Face ID (Touch ID eller en kode).

Lås en app op

Du låse en app op, så det ikke længere kræves, at du bruger Face ID, Touch ID eller en kode til at åbne den.

  1. Gå til hjemmeskærmen.

  2. Find den app, du vil låse op.

  3. Hold en finger på symbolet for en app, indtil menuen med hurtige kommandoer åbnes.

  4. Tryk på Kræv ikke Face ID (eller Touch ID eller kode), og godkend derefter med Face ID (eller Touch ID eller en kode).

Skjul en app

Når du skjuler en app, forhindrer du andre personer i at se eller åbne den (medmindre de kan godkendes på din iPhone vha. Face ID, Touch ID eller en kode).

Når du skjuler en app, er appens navn stadig synlig nogle steder, f.eks. i Skærmtid, Batteribrug pr. app (i Indstillinger) og i købshistorikken i App Store.

Bemærk: Indbyggede apps i iOS 18 eller nyere versioner kan ikke skjules – du kan kun skjule apps, som du henter fra App Store. Apps, som brugeren har indstillet som standardapp til standardbrowser eller markedsplads (kun tilgængeligt i EU), kan heller ikke skjules.

  1. Gå til hjemmeskærmen.

  2. Find den app, du vil skjule.

  3. Hold en finger på symbolet for en app, indtil menuen med hurtige kommandoer åbnes.

  4. Tryk på Kræv Face ID (eller Touch ID eller kode).

  5. Tryk på Skjul og kræv Face ID (eller Touch ID eller kode), godkend med Face ID (eller Touch ID eller en kode), og tryk på Skjul app.

    Appen forsvinder fra din hjemmeskærm og flyttes til mappen Skjult nederst i appbiblioteket.

Tip: Du kan se en liste over dine skjulte apps ved at gå til Indstillinger > Apps > Skjulte apps og derefter godkende vha. Face ID (eller Touch ID eller en kode).

Åbn en skjult app

Du kan åbne og bruge en app, som du har skjult.

  1. Gå til hjemmeskærmen.

  2. Skub til venstre forbi alle siderne på hjemmeskærmen for at gå til appbiblioteket.

  3. Tryk på mappen Skjult nederst i appbiblioteket, og godkend vha. Face ID (eller Touch ID eller en kode).

    Appen vises i mappen Skjult.

  4. Tryk på appen, og godkend med Face ID (Touch ID eller en kode).

Skjul ikke en app

Du kan holde op med at skjule en app, så du kan se og bruge den.

  1. Gå til hjemmeskærmen.

  2. Skub til venstre forbi alle siderne på hjemmeskærmen for at gå til appbiblioteket.

  3. Tryk på mappen Skjult nederst i appbiblioteket, og godkend vha. Face ID (eller Touch ID eller en kode).

  4. Hvis du vil flytte en app ud af mappen Skjult, skal du holde en finger på appen, trykke på Kræv ikke Face ID (eller Touch ID eller kode) og derefter godkende vha. Face ID (eller Touch ID eller en kode).

    Appen vises nær toppen af appbiblioteket.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.