Brug Nød-SOS via satellit på din iPhone

iPhone viser symbolet for SOS via satellit, når du er uden for mobil- og Wi-Fi-dækning. Nød-SOS via satellit er muligvis stadig tilgængelig.

Vigtigt: Hvis der er startet en session med Nød‑SOS via satellit, og du ikke har brug for hjælp fra alarmcentralen, skal du ikke afbryde opkaldet. Vent, indtil en medarbejder besvarer opkaldet, og forklar, at du ikke har brug for hjælp.

Bemærk: Satellitfunktioner på iPhone er tilgængelige på understøttede modeller. Nød-SOS via satellit er ikke tilgængelig i alle lande og områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Nød-SOS via satellit.

Brug Nød-SOS via satellit på din iPhone

  1. Forsøg at ringe 112, selvom din operatørs normale mobilnetværk ikke er tilgængeligt.

    Hvis din operatørs mobilnetværk ikke er tilgængeligt, viser iPhone symbolet for Kun SOS og forsøger at sende nødopkald via andre netværk, hvis de er tilgængelige.

  2. Hvis opkaldet ikke går igennem, kan du trykke på Nødbesked via satellit for at sende en sms til alarmcentralen.

    Du kan også gå til appen Beskeder og skrive 112 eller SOS og derefter trykke på Alarmcentral.

  3. Tryk på Indberet nødsituation, og følg instruktionerne på skærmen.

    Vigtigt: Hvis du vil have forbindelse til en satellit, skal du holde din telefon på en naturlig måde – du behøver ikke at løfte armen i vejret eller holde telefonen op, men du skal sørge for, at telefonen har en klar sigtelinje til himlen. Hvis du står i tæt skov eller er omgivet af andre forhindringer, er det ikke sikkert, at du kan få forbindelse til en satellit.

    Når du har oprettet forbindelse, starter din iPhone en beskedsamtale ved at dele vigtige oplysninger, herunder din Nødinfo og oplysninger om nødkontakter (hvis du har indstillet dem). iPhone deler også dine svar i spørgeskemaet om nødsituationer, din lokalitet (herunder højde), og batteriniveauet for din iPhone. Derudover kan du også vælge, om du vil dele de oplysninger, du sender til alarmcentralen, med dine nødkontakter.

Skærmen Nød-SOS viser, at telefonen er tilsluttet, og instruerer brugeren i at blive ved med at pege mod satellitten. Knappen Vis beskeder findes nederst på skærmen.

Prøv demonstrationen, før du tager til et fjerntliggende sted

Hvis du planlægger en tur til et fjerntliggende sted, kan du oprette din Nødinfo, tilføje nødkontakter og prøve demonstrationen af Nød‑SOS, inden du tager afsted.

  1. Gå til Indstillinger  > Nød-SOS på din iPhone.

  2. Rul ned, og tryk på Prøv demo.

    Bemærk: Demonstrationen af Nød‑SOS starter ikke et opkald til alarmcentralen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.