Råd fra eksperter fra Apple-support

Rådgivere fra Apple-support hjælper iPhone-kunder med alle mulige spørgsmål fra glemte adgangskoder til mistede fotografier. Nedenfor er der nogle råd, som rådgivere fra Apple-support ville ønske, at alle ejere af en iPhone kendte. Følg disse enkle trin for at sørge for, at din iPhone og alle de vigtige oplysninger, du har på den, er sikre.

Skærmen Tilføj gendannelseskontakt.

Hvis du nu skulle glemme

Når du har indstillet din iPhone, er der to ting, som det er meget vigtigt, at du ikke glemmer – koden til din iPhone og oplysningerne til din Apple-konto. Koden til din iPhone er den fire- eller sekscifrede numeriske kode, som du bruger til at låse iPhone op med. Brug din Apple-konto til at logge på Apple-tjenester, foretage køb i App Store m.m. Din Apple-konto er typisk din primære e-mailadresse, og du kan oprette en unik adgangskode, som du bruger sammen med det.

Hvis du tror, at du måske glemmer disse ting, kan du udpege en person, du stoler på, som din kontakt til kontogendannelse. Din gendannelseskontakt har ikke adgang til din iPhone- eller Apple-konto, men vedkommende kan give dig en kode, du kan bruge til at nulstille din kode eller få adgang til din konto, hvis du bliver låst ude. Du kan indstille en gendannelseskontakt ved at gå til Indstillinger  > [dit navn] > Login og sikkerhed > Kontogendannelse, trykke på Tilføj gendannelseskontakt og følge instruktionerne på skærmen.

Skærmen Find, der viser lokaliteten for en iPad på et kort øverst på skærmen.

Sådan kan du finde din iPhone, hvis du mister den, eller den bliver stjålet

Det er nemt at finde din iPhone, hvis du mister den, eller den bliver stjålet – så længe du har slået Find min iPhone til, inden det sker. Først skal du sikre dig, at du er logget ind på din Apple-konto. Gå derefter til Indstillinger  > [dit navn] > Find > Find min iPhone, og slå Find min iPhone til.

Når du har slået Find min iPhone til, kan du bruge appen Find på en anden Apple-enhed til at se, hvor din iPhone er. Du kan endda afspille en lyd på din mistede iPhone for at hjælpe dig med at finde den. (Sørg for, at du er logget ind på den samme Apple-konto på den anden Apple-enhed.) Hvis du ikke har en anden Apple-enhed, kan du gå til www.icloud.com/find på en hvilken som helst webbrowser og logge ind på den samme Apple-konto.

Skærmen Slettet for nylig i appen Fotos. Fotos, der er slettet for nylig, vises i et net på skærmen.

Gendan slettede fotos eller videoer

Når du sletter fotos eller videoer fra appen Fotos, gemmes de automatisk i albummet Slettet for nylig i 30 dage. Hvis du sletter et foto eller en video ved en fejl, kan du gendanne emnet til dit Fotobibliotek.

Du gendanner slettede emner ved at åbne appen Fotos , tryk på Slettet for nylig (under Andet) og trykke på Vis album. Lås albummet op med koden til din iPhone, Face ID eller Touch ID. Tryk på et foto eller en video, tryk på Gendan, og tryk derefter på Gendan foto eller Gendan video.

En iPhone-skærm, der viser, at batteriet er opladet 100 %.

Maksimer batteritiden på din iPhone

Der er nogle få nemme trin, du kan følge for at forlænge batteritiden på din iPhone. For det første skal du sørge for, at din iPhone er opdateret til den nyeste version af iOS. Du kan se, om der er en tilgængelig softwareopdatering, ved at gå til Indstillinger  > Generelt > Softwareopdatering.

For det andet bør du altid oprette forbindelse til Wi-Fi, når det er tilgængeligt; en Wi-Fi-forbindelse bruger mindre batteri end en mobilforbindelse.

Endelig bør du dæmpe skærmens lysstyrke: Åbn Kontrolcenter, og træk mærket Lysstyrke. Du kan dæmpe skærmen automatisk baseret på de omgivende lysforhold ved at gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Skærm & tekststørrelse og derefter slå Automatisk lysstyrke til.

Du kan læse mere om batteritilstanden på iPhone ved at gå til Indstillinger  > Batteri.

Skærmen Login og sikkerhed i Indstillinger.

Hvis du får et nyt telefonnummer

Telefonnummeret, der er knyttet til din Apple-konto, bruges ofte til at bekræfte din identitet og godkende, at det virkelig er din iPhone – det er kendt som det godkendte telefonnummer. Hvis du får et nyt telefonnummer, skal du sørge for at opdaterer dit godkendte telefonnummer, så du ikke mister adgangen til din konto, hvis du glemmer din adgangskode til Apple-konto eller får en ny iPhone.

Du kan opdatere dit godkendte telefonnummer ved at gå til Indstillinger  > [dit navn] > Login og sikkerhed og trykke på Rediger ud for E-mail og telefonnumre. Tryk på Tilføj E-mail eller telefonnummer, og tryk på Tilføj et telefonnummer. Skriv dit nye telefonnummer, og følg instruktionerne på skærmen for at bekræfte dit nye nummer.

En iPhone-skærm, der viser en illustration af en globus. Øverst på globussen er et radiosignal, og et fly flyver rundt om globussen.

Alt om eSIM

Et eSIM er en digital version af det fysiske SIM-kort i din iPhone, som opretter forbindelse til din mobiloperatør. Med eSIM, behøver du ikke at udskifte dit SIM-kort, når du får en ny iPhone, og du kan nemt oprette forbindelse til nye mobiloperatører derhjemme, eller når du er ude at rejse. Hvis du har købt en iPhone 14-model i USA, opretter din iPhone automatisk forbindelse til din mobiloperatør med eSIM.

Hvis du sletter din iPhone eller gendanner den fra en sikkerhedskopi og ved et uheld sletter din eSIM, mister din iPhone muligvis mobilforbindelsen; kontakt din mobiloperatør for at gendanne det.

Vil du vide mere?

Nogle funktioner er ikke tilgængelige på alle iPhone-modeller.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.