Samarbejd om en playliste i Musik på iPhone

Hvis du abonnerer på Apple Music, kan du dele en playliste og samarbejde om den med andre. Alle kan tilføje, fjerne og ændre rækkefølgen på musik samt reagere med emojis på sange på samarbejdsplaylisten.

Bemærk: Apple Music er ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.

Inviter andre til at samarbejde om en playliste

  1. Gå til appen Musik på din iPhone.

  2. Tryk på en playliste, og tryk derefter på knappen Samarbejd.

  3. Slå Godkend deltagere til for at godkende personer, før de kan deltage.

    Hvis du ikke slår denne mulighed til, kan alle med linket deltage i samarbejdsplaylisten.

  4. Tryk på Begynd at samarbejde, og vælg en delingsmetode, f.eks. AirDrop, Beskeder eller Mail, for at sende et link til playlisten.

    Personen, der modtager linket, skal trykke på Deltag i playliste for at begynde at samarbejde.

Hvis du er ejeren og slår Godkend deltagere til, vises der notifikationer i det øverste højre hjørne, når en ny person anmoder om at deltage i en samarbejdsplayliste.

Tilføj flere personer, der kan samarbejde om en playliste

Hvis du er ejeren af en samarbejdsplayliste, eller hvis ejeren ikke har slået Godkend deltagere til, kan du dele linket til playlisten med flere personer.

  1. Gå til appen Musik på din iPhone.

  2. Tryk på en samarbejdsplayliste, tryk på knappen Administrer samarbejde, og gør derefter et af følgende:

    • Tilføj en person, der er i nærheden: Tryk på QR-koden. Andre personer kan deltage i playlisten ved at bruge kameraet på deres iPhone til at scanne koden, der vises på din iPhone.

    • Tilføj en anden person: Tryk på ”Opret et nyt link” (om nødvendigt), tryk på Del invitationslink, og følg trinene for at invitere andre til at samarbejde om en playliste.

Administrer indstillinger til deling af en samarbejdsplayliste

Hvis du er ejeren, kan du ændre indstillinger til adgang og tilladelser for de enkelte personer eller for alle, når du er begyndt at samarbejde om en playliste.

Skærmen Administrer samarbejde i appen Musik.
  1. Gå til appen Musik på din iPhone.

  2. Tryk på en samarbejdsplayliste, tryk på knappen Administrer samarbejde, og gør et af følgende:

    • Inviter andre personer: Se Tilføj flere personer, der kan samarbejde om en playliste.

      Bemærk: Hvis du ikke slog Godkend deltagere til, kan alle, der deltager i playlisten, dele linket til samarbejdsplaylisten.

    • Godkend personer, før de kan deltage: Slå Godkend deltagere til.

    • Accepter anmodningen: Tryk på knappen Accepter anmodning for at tillade, at personen deltager i samarbejdsplaylisten.

    • Afvis anmodning: Tryk på knappen Afvis anmodning, hvis du ikke vil have, at personen deltager i samarbejdsplaylisten.

Stop samarbejde om en playliste med en eller flere personer

Hvis du er ejeren, kan du fjerne personer fra playlisten eller helt holde op med at samarbejde om den.

  1. Gå til appen Musik på din iPhone.

  2. Tryk på en samarbejdsplayliste, tryk på knappen Administrer samarbejde, og gør et af følgende:

    • Fjern en person: Skub til venstre på personens navn, og tryk derefter på Fjern.

    • Stop samarbejde om en playliste: Tryk på Stop.

Fjern dig selv fra en samarbejdsplayliste

  1. Gå til appen Musik på din iPhone.

  2. Tryk på en samarbejdsplayliste, tryk på knappen Administrer samarbejde, og tryk på Forlad.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.