Optag ProRes-videoer med iPhone-kameraet

understøttede modeller kan du bruge iPhone-kameraet til at optage og redigere videoer i ProRes, som giver en bedre farvegengivelse og mindre komprimering.

ProRes er en mulighed på alle kameraer, også kameraet på forsiden. ProRes understøttes ikke i funktionerne Filmisk, Tidsforløb og Slo-Mo.

Bemærk: ProRes-videoarkiver er større.

Indstil ProRes

Du kan konfigurere ProRes ved at gå til Indstillinger > Kamera > Formater og derefter slå Apple ProRes til.

Optag en video med ProRes

  1. Åbn Kamera på iPhone.

  2. Vælg funktionen Video, og tryk på knappen ProRes fra for at slå ProRes til.

  3. Du starter optagelsen ved at trykke på knappen Optag, trykke på en af lydstyrkeknapperne eller trykke på Kamerabetjening (på understøttede modeller).

    Mens du optager med kameraet på bagsiden, kan du knibe for at zoome ind eller ud, trykke på .5x, 1x, 2x, 3x og 5x (afhængigt af din model) for at skifte mellem objektiver eller holde en finger på objektivvælgeren og derefter skubbe knappen, hvis du vil zoome mere præcist.

  4. Du stopper optagelsen ved at trykke på knappen Optag, trykke på en af lydstyrkeknapperne eller trykke på Kamerabetjening (på understøttede modeller).

  5. Tryk på knappen ProRes til, når du vil slå ProRes fra.

ProRes er tilgængelig til optagelse op til 4K ved 30 bps. iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max kan optage 4K ved 60 bps. med forbindelse til en kompatibel ekstern lagringsenhed. iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max kan optage 4K ved 120 bps, når der er forbindelse til en kompatibel ekstern lagringsenhed.

På iPhone 15 Pro- og iPhone 16 Pro-modeller med 128 GB er optagelse til intern lagringsplads kun tilgængelig ved 1080p ved 30 bps, men du kan optage 4K op til 60 bps på iPhone 15 Pro-modeller og op til 120 bps på iPhone 16- og iPhone 16 Plus-modeller, når der er forbindelse til en kompatibel ekstern lagringsenhed. Se Apple-supportartiklen Om Apple ProRes på iPhone.

Vælg farvekodningsindstillinger til dine ProRes-optagelser.

På iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, iPhone 16 Pro og iPhone Pro Max kan du vælge mellem HDR, SDR eller Log-farvekodning, når du optager en video i ProRes.

  1. Gå til Indstillinger  > Kamera > Formater, og slå derefter Apple ProRes til.

  2. Tryk på ProRes-kodning, og tryk derefter på HDR, SDR eller Log.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.