Skift lydindstillinger til FaceTime på iPhone

Rumlig lyd i appen FaceTime får det til at lyde, som om dine venner er i samme lokale som dig. Deres stemmer fordeles, så det lyder, som om de kommer fra samme retning som det sted på skærmen, hvor de hver især vises.

Bemærk: Rumlig lyd er tilgængelig på understøttede modeller og fungerer med følgende AirPods-modeller: AirPods (3. generation), AirPods Pro (alle modeller) og AirPods Max.

Filtrer baggrundslyde fra

Når du gerne vil have, at din stemme går tydeligt igennem i et FaceTime-opkald, og andre lyde filtreres fra, kan du slå funktionen Stemmeisolering til (tilgængelig på understøttede modeller). Funktionen Stemmeisolering prioriteter din stemme i et FaceTime-opkald og blokerer for den omgivende støj.

Åbn Kontrolcenter under et FaceTime-opkald, tryk på betjeningsmulighederne til FaceTime, og vælg derefter Stemmeisolering.

Indstillingerne i Kontrolcenter til FaceTime-opkald viser lydindstillingerne Automatisk, Standard, Stemmeisolering og Bredt spektrum.

Inkluder lydene omkring dig

Når du gerne vil have, at din stemme og alle lydene omkring dig kan høres i et FaceTime-opkald, kan du slå funktionen Bredt spektrum til (tilgængelig på understøttede modeller).

Åbn Kontrolcenter under et FaceTime-opkald, tryk på Tilstand, og vælg derefter Bredt spektrum.

Slå lyden fra

Tryk på skærmen, når du er i gang med et FaceTime-opkald, for at få vist FaceTime-betjeningspanelet (hvis det ikke allerede vises), og tryk derefter på knappen Lydløs fra for at slå lyden fra.

Du slår lyden til igen ved at trykke på knappen igen.

Når lyden er slået fra, registrerer din mikrofon det, når du taler. Så får du besked om, at mikrofonen er på lydløs, og at du kan trykke på knappen Lydløs til for at slå lyden til.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.