Brug forslag til tekst på iPhone

Ved hjælp af forslag til tekst kan du skrive og fuldende hele sætninger med nogle få tryk. Mens du skriver på tastaturet på iPhone, ser du valg til ord, emoji og oplysninger, du sikkert ville skrive bagefter (ikke tilgængeligt på alle sprog). Hvis du i Beskeder f.eks. skriver noget i stil med:

  • “Jeg befinder mig” efterfulgt af et mellemrum, vises din aktuelle lokalitet som en mulighed

  • “Mit nummer er” efterfulgt af et mellemrum, vises dit telefonnummer som en mulighed

Du ser også integrerede forslag, der fuldender det ord eller den sætning, du er i gang med at skrive.

Anvend integrerede forslag til tekst

Mens du skriver, vises der forslag, som fuldender det ord eller den sætning, du er ved at skrive, med grå tekst. Tryk på mellemrumstasten for at acceptere forslaget til ordet eller sætningen, eller bliv ved med at skrive for at afvise det.

Hvis du accepterer det integrerede forslag og derefter skifter mening, skal du trykke på tasten Slet og derefter trykke på det ord, du var ved at skrive.

Bemærk: Integrerede forslag til tekst understøttes muligvis ikke på dit sprog. Se Tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner.

Anvend forslag til tekst

Mens du skriver, vises der foreslåede ord, emoji og oplysninger over tastaturet på skærmen. Tryk på et forslag for at anvende det.

Tastaturet på skærmen er åbent i appen Beskeder. Der er skrevet tekst i tekstfeltet, og over tastaturet er der forslag til det næste ord.

Bemærk: Når du accepterer et foreslået ord, indsættes der automatisk et mellemrum efter forslaget. Mellemrummet slettes automatisk, hvis du indtaster et komma, punktum eller andet skilletegn.

Du kan afvise forslag ved at trykke på det oprindelige ord (vist som muligheden med anførselstegn) eller bare fortsætte med at skrive.

Slå forslag til tekst fra eller til

  1. Hold en finger på knappen Emoji eller knappen Skift tastatur, mens du bruger tastaturet.

  2. Tryk på Tastaturindstillinger, og slå derefter Forslag til tekst fra eller til.

Når du slår Forslag til tekst fra, vil iPhone måske stadig foreslå rettelser af forkert stavede ord. Du accepterer en rettelse ved at indtaste et mellemrum eller et skilletegn eller trykke på Retur. Du afviser en rettelse ved at trykke på “x”. Hvis du afviser det samme forslag et par gange, holder iPhone op med at foreslå det.

Bemærk: Når du slår indstillingen Forslag til tekst fra, slås både forslag til tekst og integrerede forslag til tekst fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.