Tillad eller ignorer notifikationer for et fokus på iPhone

Når du indstiller en fokusfunktion, kan du vælge de personer og apps, du vil modtage notifikationer fra, ved enten at ignorere dem eller tillade dem. Du kan f.eks. indstille fokusfunktionen Arbejde og kun tillade notifikationer fra dine kolleger og de apps, du har brug for til arbejdet.

Tillad eller ignorer notifikationer fra specifikke personer under en fokusfunktion

  1. Gå til Indstillinger  > Fokus, og vælg en fokusfunktion, f.eks. Forstyr ikke, Personlig, Søvn eller Arbejde.

  2. Tryk på Personer (eller tryk på Vælg personer), og gør derefter et af følgende:

    • Tillad specifikke personer: Tryk på Tillad notifikationer fra, tryk på knappen Tilføj personer, og vælg derefter en af dine kontakter.

      Du kan også vælge indstillinger, der tillader opkald fra visse grupper af personer og gentagne opkald (to eller flere opkald fra den samme person inden for tre minutter).

    • Ignorer specifikke personer: Tryk på Ignorer notifikationer fra, tryk på knappen Tilføj personer, og vælg derefter en af dine kontakter.

      Du kan også slå Tillad opkald fra ignorerede personer til.

Bemærk: Uanset indstillingerne til fokusfunktionen kan du tillade, at opkald fra dine nødkontakter kommer igennem. Se Tillad opkald fra nødkontakter, når notifikationer ignoreres nedenfor.

Tillad eller ignorer notifikationer fra specifikke apps under en fokusfunktion

  1. Gå til Indstillinger  > Fokus, og vælg en fokusfunktion, f.eks. Forstyr ikke, Personlig, Søvn eller Arbejde.

  2. Tryk på Apps (eller tryk på Vælg apps), og gør derefter et af følgende:

    • Tillad specifikke apps: Tryk på Tillad notifikationer fra, tryk på knappen Tilføj apps, og vælg derefter apps.

    • Ignorer specifikke apps: Tryk på Ignorer notifikationer fra, tryk på knappen Tilføj apps, og vælg derefter apps.

    Bemærk: Du kan tillade eller gøre notifikationer lydløse fra specifikke webapps, som du har føjet til hjemmeskærmen. (Se Føj et webstedssymbol til hjemmeskærmen).

Du kan også slå Tidsfølsomme notifikationer til, så alle apps kan sende hastenotifikationer med det samme.

Del status for din fokusfunktion

Når du bruger en fokusfunktion, begrænses notifikationer, du modtager fra personer og apps, så de indstillinger, du anførte, da du indstillede fokusfunktionen, afspejles.

Når du bruger en fokusfunktion, Status for fokusfunktion er slået til, og andre personer forsøger at kontakte dig, ser de muligvis, at du ignorerer notifikationer, men de ser ikke navnet på den fokusfunktion, du bruger.

  1. Gå til Indstillinger  > Fokus > Status for fokusfunktion.

  2. Slå Del status for fokusfunktion til, og vælg derefter de fokusindstillinger, du vil dele din status fra.

Styr, hvilken status for fokusfunktion du deler

For hver indstilling til fokusfunktion du indstiller (Forstyr ikke, Personlig, Arbejde osv.), kan du vælge, om du vil dele status for din fokusfunktion, mens du bruger den. Når status for din fokusfunktion er slået til for en fokusfunktion, du bruger, ser personer, som forsøger at kontakte dig (f.eks. vha. Beskeder), muligvis, at du ”ignorerer notifikationer”.

Du kan forhindre, at beskeder om din status for fokusfunktion vises i apps.

  1. Gå til Indstillinger  > Fokus > Status for fokusfunktion.

  2. Slå Del status for fokusfunktion fra.

    Du kan også slå de indstillinger til fokusfunktion fra, som du ikke vil dele status for din fokusfunktion fra (under Del fra).

Tillad opkald fra nødkontakter, når notifikationer ignoreres

Du kan tillade, at lyde og vibrationer fra nødkontakter stadig fungerer som normalt, selvom din iPhone er gjort lydløs, eller notifikationer ignoreres.

  1. Åbn Kontakter .

  2. Vælg en kontakt, og tryk derefter på Rediger.

  3. Tryk på Ringetone eller Sms-tone, og slå Tillad i nødstilfælde til.

    Du kan også indstille Nødinfo og udpege en nødkontakt.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.