Brug Kort på iPhone

Du kan få vejvisning ved hjælp af appen Kort, Kort-widgetten, Siri, CarPlay eller andre enheder. Du kan også få vejvisning på din Mac, før du tager af sted.

Vigtigt: iPhone skal have forbindelse til internettet, og Præcis lokalitet skal være slået til, før du kan få vejvisning. Du skal muligvis betale for mobildata (se Se eller rediger indstillinger til mobildata).

En iPhone, der viser et kort med flere ruter i bil til den samme destination. Hver rute viser den estimerede tid og afstand og knappen Start, der starter trinvis vejvisning. Farvekodning på hver rute angiver trafikforholdene.

Vis vej

  1. Gå til appen Kort på din iPhone.

  2. Hold en finger på et sted på kortet, hvis du vil finde vejvisning til en destination.

  3. Tryk på Vis vej eller knappen Transportform (i bil , til fods , offentlig transport , på cykel  eller samkørsel ).

  4. Gør et af følgende:

    • Hvis dit startpunkt er Min lokalitet: Tryk på Start for den rute, du vil følge. Mens du følger ruten, får du læst trinvis vejvisning til destinationen op af Kort.

    • Hvis dit startpunkt er en anden lokalitet: Tryk på Trin for den rute, du vil følge.

Du kan føje stop til din rute.

Tip: Hvis du ved, at du mister internetforbindelsen på din rute, kan du sende en liste med de næste anvisninger til dig selv eller hente offlinekort.

Et kort, der viser flere ruter mellem to steder og knapper til at vælge andre rejseformer, skifte startpunkt og destination og se trinvis vejvisning.

Brug widgetten Kort

Ved at føje widgetten Kort til hjemmeskærmen kan du få vejvisning til en sandsynlig destination og følge med i din forventede ankomsttid under rutevejledning.

Widgetten Kort, andre widgets og appsymboler på en iPhone-hjemmekærm.

Se Tilføj, rediger og fjern widgets.

Brug Siri til at få vejvisning

Du kan koncentrere dig om kørslen ved at bruge Siri til at få vejvisning. Og ved at lytte til trinvis oplæst vejvisning kan du følge vejvisning til bilister, cyklister og gående uden overhovedet at kigge på din iPhone.

Siri: Sig f.eks.:

  • “Find et sted med kaffe i nærheden”

  • “Find en opladningsstation”

  • “Find vej hjem”

Lær at bruge Siri

Tip: Du kan bede om vejvisning til adressen på dit hjem, dit arbejde eller din skole, når du bruger Siri eller søger i Kort. Se Rediger en knappenål.

Få vejvisning vha. CarPlay, din Mac eller dit Apple Watch

Ud over at bruge din iPhone kan du også få vejvisning fra følgende:

  • Din bil: Når du har sluttet din iPhone til CarPlay, kan du bruge CarPlay til at få kørselsvejledning, estimere din ankomsttid m.m. Se Få trinvis vejvisning med CarPlay.

  • Din Mac: Før en lang tur eller en cykeldag kan du planlægge ruten på din Mac og derefter vælge Arkiv > Del > Send til [din iPhone]. Se Planlæg en rute i Brugerhåndbog til Kort til Mac.

  • Dit Apple Watch: Du kan bruge Apple Watch til at få kørselsvejledning, vejvisning til offentlig transport, vejvisning til gående og vejvisning til cykel, som du kan følge på urskiven og din iPhone. Se Få vejvisning på Apple Watch i Brugerhåndbog til Apple Watch.

Når du logger ind på din Apple-konto, kan du overføre opgaver mellem din iPhone og dine andre enheder, så du kan se vejvisning andre steder.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.