Surf på internettet med Safari på iPhone

Med appen Safari kan du surfe på internettet, føje websider til din læseliste til senere læsning og føje sidesymboler til hjemmeskærmen, så du hurtigt har adgang til dem. Hvis du logger ind på iCloud med samme Apple-id på alle dine enheder, kan du se sider, der er åbne på andre enheder, og holde bogmærker, historik og læseliste ajour på dine enheder.

Et websted er åbnet i Safari med adressefeltet øverst. Nederst fra venstre til højre ses knapperne Tilbage, Frem, Del, Bogmærker og Sider.

Se websteder med Safari

Du kan let navigere rundt på en webside med nogle få tryk.

  • Gå tilbage til toppen: Tryk to gange på den øverste kant af skærmen for hurtigt at vende tilbage til starten af en lang side.

  • Se mere af siden: Vend iPhone om på siden.

  • Opdater siden: Tryk på knappen Genindlæs ud for adressen i søgefeltet.

  • Del links: Tryk på knappen Del.

Skift tekststørrelse, skærm og indstillinger til websteder

Brug menuen Vis til at gøre tekststørrelsen større eller mindre, skifte til Læseroversigt, angive begrænsninger for anonymitet m.m.

Åbn menuen Vis ved at trykke på knappen Indstillinger til websteder til venstre for søgefeltet, og gør derefter et af følgende:

  • Skift tekststørrelse: Tryk på det store A for at forøge skriftstørrelsen, eller tryk på det lille A for at formindske den.

  • Se websiden uden annoncer eller navigationsmenuer: Tryk på Vis Læseroversigt (hvis tilgængelig).

  • Skjul søgefeltet: Tryk på Skjul værktøjslinje (tryk øverst på skærmen for at få den vist igen).

  • Se den fulde version af websiden: Tryk på Vis almindeligt websted (hvis tilgængelig).

  • Indstil betjeningsmuligheder for skærm og anonymitet for hver gang, du besøger dette websted: Tryk på Indstillinger til websteder.

Få vist eksempler på webstedslinks

Hold fingeren på et link i Safari for at få vist et eksempel på linket uden at åbne siden. Åbn linket ved at trykke på eksemplet, eller vælg en anden indstilling.

Du kan lukke eksemplet og blive på den aktuelle side ved at trykke på et vilkårligt sted uden for eksemplet.

En overligger med et eksempel på modtager-URL’en efterfulgt af en liste med mulige handlinger: Åbn, Føj til læseliste, Føj til fotos, Kopier og Del.

Oversæt en webside

Hvis du støder på en webside på et andet sprog, kan du bruge Safari til at oversætte teksten (beta – ikke tilgængeligt i alle lande eller områder).

Når du ser en webside på et andet sprog, trykker du på knappen Indstillinger til websted og trykker derefter på knappen Oversæt.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.