Sæt flag ved og filtrer e-mails på iPhone

I appen Mail kan du sætte flag ved og filtrere dine e-mails.

Sæt flag ved en e-mail

Du kan sætte flag ved en e-mail, så du nemmere kan finde den senere. En e-mail, som du sætter flag ved, bliver i din Indbakke, men den vises også i postkassen Med flag. Du kan se postkassen Med flag ved at trykke på Postkasser øverst til venstre, trykke på Rediger og vælge Med flag.

  1. Åbn e-mailen, tryk på knappen Svar, og tryk derefter på Sæt flag ved.

  2. Tryk på en farvet prik for at vælge en farve til flaget.

    Du ændrer eller fjerner et flag ved at åbne e-mailen, trykke på knappen Svar og derefter vælge en anden farve eller trykke på knappen Fjern markering af e-mail.

    En e-mail med svarmuligheder nedenunder. Under mulighederne findes de mulige farver til flag.

Flag, du føjer til en e-mail, vises på e-mailen i Mail på alle de Apple-enheder, hvor du er logget ind med det samme Apple-id.

Sæt flag ved e-mails fra dine VIP-kontakter

Føj vigtige personer til din VIP-liste, så deres e-mails vises med et VIP-flag i VIP-postkassen.

  1. Tryk på en persons navn eller e-mailadresse i en åben e-mail.

  2. Tryk på Føj til VIP.

Få besked om svar på en e-mail eller tråd

Du kan oprette notifikationer om e-mail, når du læser eller skriver en e-mail.

  • Når du læser en e-mail: Tryk på knappen Svar, og tryk derefter på Giv mig besked.

  • Når du skriver en e-mail: Tryk på emnefeltet, tryk på knappen Giv mig besked i emnefeltet, og tryk derefter på Giv mig besked.

Du kan oprette e-mailnotifikationer, der giver dig besked, når du modtager e-mails i dine favoritpostkasser eller fra dine VIP-kontakter. Du kan ændre den måde, notifikationer vises på, ved at gå til Indstillinger  > Notifikationer > Mail, og slå Tillad notifikationer til.

Spørg Siri. Sig f.eks.: “Er der nye e-mails fra Nanna i dag?” Lær at spørge Siri

Ignorer e-mailnotifikationer

Hvis du ikke vil forstyrres af e-mailtråde med stor aktivitet, kan du ignorere notifikationer om beskeder i samtalerne.

  1. Åbn en e-mail i samtalen.

  2. Tryk på knappen Svar, og tryk derefter på Ignorer tråd.

Du kan vælge, hvad der skal ske med e-mails, du har ignoreret, ved at gå til Indstillinger  > Mail > Handling ved ignoreret tråd og vælge en mulighed.

Bloker e-mails fra anførte afsendere

Du blokerer en afsender ved at trykke på afsenderens e-mailadresse og vælge “Bloker denne kontakt”.

Administrer reklamepost

Du flytter en e-mail til mappen Reklame ved at åbne den, trykke på knappen Svar og derefter trykke på Flyt til mappen Reklame.

Tip: Hvis du flytter en e-mail ved en fejl, kan du fortryde handlingen ved straks at skubbe til venstre med tre fingre.

Filtrer e-mails

Du kan bruge filtre til kun at se bestemte beskeder midlertidigt – dem, der opfylder alle de kriterier, du vælger på filterlisten. Hvis du f.eks. vælger “Ulæst” og “Kun e-mail med bilag”, ser du kun ulæste e-mails med bilag.

  1. Tryk på knappen Filtrer e-mails i nederste venstre hjørne af en liste i postkassen.

  2. Tryk på “Filtreret efter”.

  3. Vælg eller slå kriterierne til for de e-mails, du vil se.

  4. Tryk på knappen Filtrer e-mails i nederste venstre hjørne for at skjule e-mails, der ikke svarer til de aktuelle filtre. Tryk igen for at slå filteret fra.

Du slår et aktivt filter fra ved at fravælge det eller slå det fra. Du kan slå alle filtre fra ved at trykke på knappen Filtre.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.