Betal offentlig transport med iPhone

Når du opbevarer dine rejsekort i appen Wallet , kan du bruge din iPhone til at betale for din rejse.

Betal for offentlig transport ved et sted, hvor du skal betale for rejsen

Hvis du ikke bruger Ekspresrejse, skal du gøre følgende:

  1. Sørg for, at din enhed er tændt (den behøver ikke have forbindelse til et netværk).

  2. Gør et af følgende, når du nærmer dig et sted, hvor du skal betale for en rejse, eller stiger om bord på en bus:

    • På en iPhone med Face ID: Tryk to gange på sideknappen, og kig derefter på iPhone for at godkende med Face ID, eller skriv din kode.

    • På en iPhone med Touch ID: Når den låste skærm vises på din enhed, skal du trykke to gange på knappen Hjem og derefter lade fingeren hvile på Touch ID.

  3. Hold den øverste kant på iPhone et par centimeter fra den kontaktfri læser, når du skal betale for en rejse, indtil OK og et hak vises på skærmen.

Se Apple-supportartiklen Her kan du rejse med offentlig transport med Apple Pay.

Betal for din rejse med Ekspresrejse

Når du bruger Ekspresrejse (tilgængelig i visse lande og områder), behøver du ikke at godkende med Face ID, Touch ID eller din kode, og du behøver ikke at afbryde vågeblus på din enhed, låse den op eller åbne en app.

  1. Indstil Ekspresrejse; se Apple-supportartiklerne Brug af Suica eller PASMO på iPhone eller Apple Watch i Japan og Brug af Ekspresrejse med Apple Pay på det kinesiske fastland.

  2. Når du nærmer dig et sted, hvor du skal betale for en rejse, eller stiger om bord på bussen, skal du sørge for, at din enhed er tændt (den behøver ikke have forbindelse til et netværk).

  3. Hold den øverste kant på iPhone et par centimeter fra den kontaktfri læser, når du skal betale for en rejse, indtil OK og et hak vises på skærmen.

modeller, der understøtter ekspreskort og reservespænding, er dine ekspreskort muligvis tilgængelige i op til fem timer, selvom din iPhone kræver opladning. Du kan tjekke, om ekspreskort er tilgængelige, selvom iPhone kræver opladning, ved at trykke på sideknappen (hvis du gør det flere gange, kan det reducere reservespændingen til ekspreskort betydeligt). Hvis du slukker din iPhone, er denne funktion ikke tilgængelig.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.