Vis, del og udskriv fotos på iPhone

Alle fotos og videoer, du optager med Kamera , gemmes i Fotos. Når iCloud-fotos er slået til, overføres alle nye fotos og videoer automatisk, så de bliver tilgængelige i Fotos på alle dine enheder, hvis de er indstillet til iCloud-fotos (med iOS 8.1, iPadOS 13 eller en nyere version).

Bemærk: Hvis lokalitetstjenester er slået til i Indstillinger  > Anonymitet, markeres fotos og videoer med lokalitetsdata, som kan bruges af andre apps og websteder til deling af fotos. Se Indstil de lokalitetsoplysninger, du deler på iPhone.

Se dine fotos

  1. Tryk på miniaturebilledet nederst til venstre i Kamera.

  2. Skub til venstre eller højre for at se de fotos, du har taget for nylig.

  3. Tryk på skærmen for at vise eller skjule betjeningsknapperne.

  4. Tryk på Alle fotos for at se alle de fotos og videoer, du har gemt i Fotos.

Del og udskriv dine fotos

  1. Tryk på knappen Del, mens du ser et foto.

  2. Du kan dele dit foto ved at vælge en mulighed som AirDrop, Mail eller Beskeder.

  3. Du udskriver et foto ved at skubbe op for at vælge Udskriv på listen med funktioner.

Se Brug AirDrop på iPhone til at sende emner til enheder i nærheden.

Se Apple-supportartiklen Brug af AirPrint til at udskrive fra din iPhone, iPad eller iPod touch.

Overfør og synkroniser fotos på tværs af enheder

Brug iCloud-fotos til at overføre fotos og videoer fra din iPhone til iCloud og derefter få adgang til dem på din iPhone, iPad og iPod touch, hvor du er logget ind med det samme Apple-id. iCloud-fotos er praktisk, hvis du vil holde dine fotos ajour på flere enheder og spare plads på din iPhone. Du slår iCloud-fotos til ved at gå til Indstillinger > Fotos. Når iCloud-fotos er slået fra, kan du stadig samle op til 1000 af de fotos, du har taget for nylig, i albummet Min fotostream på enheder, der er indstillet til iCloud. Se Brug Min fotostream på iPhone.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.