Skift indstillinger i CarPlay

I Indstillinger i CarPlay kan du skifte baggrund, slå Forstyr ikke under kørsel til, ændre udseendet på CarPlay-skærmen, slå forslag på Dashboard i CarPlay til eller fra og vise eller skjule albumbilleder.

Brug Forstyr ikke under kørsel med CarPlay

Forstyr ikke under kørsel gør det nemmere at fokusere på vejen. Notifikationer og tekstbeskeder er lydløse eller begrænses, mens din iPhone har forbindelse til CarPlay.

  1. Åbn Indstillinger i CarPlay ved hjælp af din bils indbyggede betjeningsmuligheder.

    Bemærk: Hvis Dashboard i CarPlay er åben, og Indstillinger ikke vises på listen med de seneste apps til venstre, skal du trykke på knappen Hjem for at se sider med alle dine CarPlay-apps, herunder Indstillinger.

  2. Vælg Forstyr ikke under kørsel.

  3. Slå Aktiver med CarPlay til.

Når du ikke kører bil, kan du gøre følgende i Indstillinger på iPhone:

Skift udseende på CarPlay

På de fleste biler er CarPlay som standard indstillet til et mørkt udseende. Du kan få CarPlay til automatisk at skifte mellem et mørkt og et lyst udseende på denne måde:

  1. Åbn Indstillinger i CarPlay ved hjælp af din bils indbyggede betjeningsmuligheder.

  2. Vælg Udseende.

  3. Vælg Altid mørk.

Det mørke udseende er optimeret til brug i svagt lys, f.eks. efter solnedgang.

Skift baggrund i CarPlay

Åbn Indstillinger i CarPlay ved hjælp af din bils indbyggede betjeningsmuligheder, vælg Baggrund, og vælg derefter en af mulighederne.

Vis eller skjul forslag på Dashboard i CarPlay

Åbn Indstillinger i CarPlay ved hjælp af din bils indbyggede betjeningsmuligheder, og slå Forslag i CarPlay til eller fra.

Vis eller skjul albumbilleder

Åbn Indstillinger i CarPlay ved hjælp af din bils indbyggede betjeningsmuligheder, og slå Vis albumbilleder til eller fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.