Send en besked til en gruppe eller en virksomhed på iPhone

Brug appen Beskeder til at sende fotos, videoer og lydbeskeder til grupper af personer. Du kan også sende en besked til en virksomhed fra Virksomhedschat.

Svar på en bestemt besked i en samtale

Du kan svare på individuelle beskeder i en samtale for at afklare noget eller holde styr på samtalerne.

  1. Tryk to gange (eller hold en finger) på en besked i en samtale, og tryk derefter på knappen Svar.

  2. Skriv dit svar, og tryk derefter på knappen Send.

    En samtale i Beskeder, der viser indlejrede svar i en gruppesamtale.

Omtal personer i en samtale

Du kan omtale andre personer i en samtale for at henlede deres opmærksomhed på en bestemt besked. Afhængigt af deres indstillinger får de besked om det, selvom de har slået lyden fra for samtalen.

  1. Begynd at skrive navnet på en kontakt i tekstfeltet i en samtale.

  2. Tryk på kontaktens navn, når det vises

    En samtale i Beskeder. I indtastningsfeltet omtales Kirk for at gøre ham opmærksom på beskeden.

    Du kan også omtale en kontakt i Beskeder ved at skrive @ efterfulgt af kontaktens navn.

    Du kan indstille, om du vil have besked, når du bliver omtalt i Beskeder, ved at gå til Indstillinger  > Beskeder > Giv mig besked.

Rediger en gruppes navn og foto

Det foto, der bruges til gruppesamtaler, omfatter alle deltagerne og skifter, ud fra hvem der har været aktive for nylig. Du kan også bruge et personligt foto til gruppesamtalen.

Tryk på navnet eller nummeret øverst i samtalen, tryk på knappen Mere info øverst til højre, vælg Vælg navn og foto, og vælg en mulighed.

Brug Virksomhedschat

I Beskeder kan du kommunikere med virksomheder, der bruger Virksomhedschat. Du kan få svar på spørgsmål, løse problemer, få råd om dit næste køb, betale med Apple Pay m.m.

  1. Søg efter den virksomhed, du vil chatte med, ved hjælp af Kort, Safari, Søg eller Siri.

  2. Start en samtale ved at trykke på et chatlink i søgeresultaterne – f.eks. den blå knap Virksomhedschat, virksomhedens logo eller et tekstlink (chatlinkets udseende afhænger af konteksten).

    Søgeskærmen, der viser fundne emner for Kort. Hvert element viser en kort beskrivelse, bedømmelse eller adresse, og hvert websted viser en URL-adresse. Det andet emne har en knap, som du kan trykke på for at starte en virksomhedschat med Apple Store.

    Du kan også indlede en chat med nogle virksomheder fra deres webside eller iOS-app. Se Apple-supportartiklen Sådan bruges virksomhedschat.

Bemærk: De virksomhedschatbeskeder, du sender, er mørkegrå, så du kan skelne dem fra beskeder, der er sendt via iMessage (blå), og sms/mms-beskeder (grønne).

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.