Tilføj og administrer kort i Wallet på iPhone

Brug appen Wallet til at opbevare bonuskort, værdikuponer, boardingkort, biografbilletter og billetter til begivenheder m.m., så du har adgang til dem alle samme sted. Kort kan indeholde nyttige oplysninger, f.eks. saldoen på et kaffekort, udløbsdatoen på en værdikupon eller boardingoplysninger til et fly.

Skærmen Wallet, der viser den øverste del af flere kreditkort, debetkort og andre kort.
(Apple Cash-kort er kun tilgængelige i USA)

Tilføj et kort

Du bliver måske bedt om at tilføje et kort i en app, efter at du har foretaget en handling som f.eks. at købe en billet. Du kan også trykke på Føj til Apple Wallet, når muligheden vises i:

  • Apps, der er kompatible med Wallet

  • Mail eller Beskeder

  • En webbrowser som Safari

  • AirDrop-deling

  • Wallet-notifikationer, efter at du har brugt Apple Pay i en understøttet butik

  • QR-koder eller stregkoder

    Du scanner koden ved at åbne appen Kamera og derefter anbringe iPhone, så koden vises på skærmen.

Flyt rundt på kort

  1. Hold en finger på det kort, du vil flytte, i stakken i Wallet.

  2. Træk kortet til et andet sted i stakken.

    Kortenes rækkefølge opdateres på din iPhone og iPod touch og dit Apple Watch, hvor du er logget ind med dit Apple-id.

Se oplysningerne om et kort, og skift indstillinger til det

  1. Tryk på kortet, og tryk derefter på knappen Mere.

  2. Vælg en af følgende muligheder (nogle muligheder findes ikke til alle kort):

    • Automatiske opdateringer: Kortet må opdateres af udstederen.

    • Foreslå på låst skærm: Vis kortet med udgangspunkt i tid eller lokalitet.

      Du tillader lokalitetsadgang ved at gå til Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester > Wallet og derefter trykke på Ved brug af appen.

    • Automatisk valg: Vælg kortet, når der anmodes om det.

    • Del kort: Send kortet til en ven via Mail eller Beskeder.

    • Fjern kort: Slet kortet fra alle de enheder, hvor du er logget ind med dit Apple-id.

  3. Rul ned for at se andre oplysninger, f.eks. den tilknyttede app, oplysninger om brug samt vilkår og betingelser.

Skift indstillinger til alle dine kort

  • Hold dine kort ajour på dine andre enheder: Log ind med dit Apple-id på iPhone, iPod touch og Apple Watch.

    Bemærk: Denne indstilling gælder kun til kort i Wallet og ikke til kort, du bruger med Apple Pay.

  • Angiv notifikationsindstillinger: Gå til Indstillinger > Notifikationer > Wallet.

  • Undgå, at kort vises på den låste skærm: Gå til Indstillinger > Wallet & Apple Pay, og slå derefter Dobbeltklik på sideknappen (på en iPhone med Face ID) eller Dobbeltklik på knappen Hjem (på andre iPhone-modeller) fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.