Skift kameraets videoindstillinger på iPhone

Video optages som standard med 30 billeder pr. sekund (bps) på iPhone. Afhængigt af din model kan du vælge andre billedfrekvenser og indstillinger for videoopløsning. Videoarkiverne bliver større, når billedfrekvensen og opløsningen stiger.

Du kan også bruge hurtige til-/fra-knapper til at ændre videoopløsning og billedfrekvens direkte på kameraskærmen.

Du kan bruge hurtige til-/fra-knapper til at ændre videoopløsning og billedfrekvens

I funktionen Video kan du bruge hurtige til-/fra-knapper øverst på skærmen til at ændre de videoopløsninger og billedfrekvenser, der er tilgængelige på din iPhone.

På iPhone XS, iPhone XR og nyere modeller trykker du på de hurtige til-/fra-knapper i øverste højre hjørne for at skifte mellem HD- og 4K-optagelse og 24, 30 og 60 bps i funktionen Video.

Du får vist de hurtige til-/fra-knapper på iPhone X og tidligere modeller ved at gå til Indstillinger  > Kamera > Optag video og derefter slå Betjening for videoformat til.

Juster indstillinger til Auto-BPS

iPhone XS, iPhone XR og nyere modeller kan forbedre videokvaliteten i situationer med dårligt lys ved automatisk at sænke billedfrekvensen til 24 bps.

Gå til Indstillinger  > Kamera > Optag video, og foretag derefter en af følgende handlinger:

  • På iPhone 12-modeller skal du trykke på Auto-BPS og derefter anvende Auto-BPS til videoer med 30 eller 60 bps eller kun til videoer med 30 bps.

  • På iPhone XS, iPhone XR, iPhone SE (2. generation) og iPhone 11-modeller skal du slå Auto-BPS ved dårligt lys til.

Slå stereooptagelse til eller fra

På iPhone XS, iPhone XR og nyere modeller bruger iPhone flere mikrofoner for at opnå stereolyd. Du kan slå stereooptagelse fra ved at gå til Indstillinger  > Kamera og derefter slå Optag lyd i stereo fra.

Slå HDR-video til og fra

På iPhone 12-modeller optager iPhone video i HDR og deler HDR-videoer med enheder med iOS 13.4, iPadOS 13.4, macOS 10.15.4 eller en nyere version. Andre enheder modtager en SDR-version af samme video. Du slår HDR-optagelse fra ved at gå til Indstillinger  > Kamera > Optag video og slå HDR-video fra.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.