Foretag andre rutevalg i Kort på iPhone

Mens en rute vises i appen Kort , kan du foretage forskellige valg, inden du trykker på Start.

  • Vælg en anden rute: Hvis der vises flere ruter, kan du trykke på en rute på kortet for at følge den (eller trykke på Start ud for beskrivelsen af den på rutekortet).

    Du vil måske kunne vælge en anden kørerute, der undgår vejafgifter eller begrænsninger, eller en cykelrute, der undgår bakker.

    Et vejkort med Paris i midten, der viser en hurtig rute direkte gennem byen og en langsommere rute uden om byen, som undgår den værste trafik.
  • Skift til en rute i bil, til fods, på cykel eller med offentlig transport: Tryk på knappen Kør, knappen Gå, knappen Cykel eller knappen Offentlig transport.

  • Find et lift: Tryk på knappen Bliv kørt for at anmode om et lift med en samkørselsapp (ikke tilgængelig i alle lande og områder).

  • Vælg et andet køretøj til rutevejledning til elkøretøj (EV): Vælg et andet elkøretøj, eller tryk på Anden bil, hvis du benytter et køretøj, du ikke har en EV-ruteapp til på din iPhone.

  • Undgå vejafgifter eller hovedveje: Mens der vises en kørerute, skal du trykke på rutekortet, rulle til bunden af rutekortet og slå en mulighed til.

  • Undgå bakker eller meget trafikerede veje: Mens der vises en rute til cykel, skal du skubbe rutekortet op, rulle til bunden af listen og slå en mulighed til.

    En liste med cykelruter: Knappen Start vises ved hver rute sammen med oplysninger om ruten, herunder anslået tid, ændringer i højde og vejenes type. Nederst på skærmen vises knapper til at undgå bakker og meget trafikerede veje.
  • Byt om på startpunktet og destinationen: Tryk på Min lokalitet (øverst på rutekortet), og tryk derefter på knappen Byt om på destination og lokalitet.

  • Vælg et andet startpunkt eller en anden destination: Tryk på Min lokalitet, tryk på enten Fra eller Til, og indtast derefter en anden lokalitet.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.