Tilføj et AirTag i Find på iPhone

I iOS 14.5 og nyere versioner kan du tilmelde et AirTag til dit Apple-id med din iPhone. Når du sætter det på et emne som en nøglering eller en rygsæk, kan du bruge fanen Emner i appen Find til at finde det, hvis du mister eller forlægger det.

Du kan også føje understøttede produkter fra tredjeparter til fanen Genstande. Se Tilføj eller opdater en genstand fra en tredjepart i Find på iPhone.

Tilføj et AirTag

  1. Gå til hjemmeskærmen på din iPhone.

  2. Fjern en eventuel batteristrimmel fra AirTag'et, og hold det i nærheden af din iPhone.

  3. Tryk på Tilslut.

  4. Vælg et navn på listen, eller vælg Specielt navn for at skrive et navn og vælge en emoji, og tryk derefter på Fortsæt.

  5. Tryk på Fortsæt for at tilmelde genstanden til dit Apple-id, og tryk derefter på Afslut.

Du kan også tilmelde et AirTag fra appen Find. Tryk på Genstande, rul til bunden af listen Genstande, tryk på Tilføj ny genstand, og tryk derefter på Tilføj AirTag.

Hvis genstanden er tilmeldt en anden persons Apple-id, skal vedkommende fjerne den, før du kan tilføje den. Se Fjern et AirTag eller en anden genstand fra Find på iPhone.

Skift navn eller emoji til et AirTag

  1. Tryk på Genstande, og tryk derefter på det AirTag, hvis navn eller emoji du vil ændre.

  2. Tryk på Omdøb genstand.

  3. Vælg et navn på listen, eller vælg Specielt navn for at skrive et navn og vælge en emoji.

  4. Tryk på OK.

Se oplysninger om et AirTag

Når du tilmelder et AirTag til dit Apple-id, kan du se flere oplysninger om det i appen Find.

Se Se oplysninger om en ukendt genstand i Find på iPhone, hvis du vil se oplysninger om en anden persons AirTag.

  1. Tryk på Genstande, og tryk derefter på det AirTag, du vil have flere oplysninger om.

  2. Foretag en eller flere af følgende handlinger:

    • Se batteriniveauet: Der vises et batterisymbol under det sted, hvor AirTag'et er placeret. Hvis batteriniveauet er lavet, vises også en vejledning i, hvordan du udskifter det.

    • Se serienummeret: Tryk på batterisymbolet for at se serienummeret.

    • Se firmwareversionen: Tryk på batterisymbolet for at se firmwareversionen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.