Tilføj et AirTag i Find på iPhone

Du kan tilmelde et AirTag til dit Apple-id med din iPhone. Når du sætter det på en genstand som en nøglering eller en rygsæk, kan du bruge appen Find til at finde genstanden, hvis du mister eller forlægger den.

Du kan også få besked, hvis du efterlader dit AirTag. Se Indstil advarsler om adskillelse, hvis du efterlader et AirTag eller en genstand, i Find på iPhone.

Du kan også føje understøttede produkter fra tredjeparter til Find. Se Tilføj eller opdater en genstand fra en tredjepart i Find på iPhone.

Tilføj et AirTag

  1. Gå til hjemmeskærmen på din iPhone.

  2. Fjern en eventuel batteristrimmel fra AirTag’et, og hold det i nærheden af din iPhone.

  3. Tryk på Tilslut på skærmen på din iPhone.

  4. Vælg et navn på listen, eller vælg Specielt navn for at skrive et navn og vælge en emoji, og tryk derefter på Fortsæt.

  5. Tryk på Fortsæt for at tilmelde genstanden til dit Apple-id, og tryk derefter på Afslut.

Du kan også tilmelde et AirTag i appen Find. Tryk på knappen Tilføj, og vælg derefter Tilføj AirTag.

Hvis genstanden er tilmeldt en anden persons Apple-id, skal vedkommende fjerne den, før du kan tilføje den. Se Fjern et AirTag eller en anden genstand fra Find på iPhone.

Skift navn eller emoji til et AirTag

  1. Tryk på Genstande nederst på skærmen, og tryk derefter på det AirTag, hvis navn eller emoji du vil ændre.

  2. Tryk på Omdøb genstand.

  3. Vælg et navn på listen, eller vælg Specielt navn for at skrive et navn og vælge en emoji.

  4. Tryk på OK.

Se oplysninger om et AirTag

Når du tilmelder et AirTag til dit Apple-id, kan du se flere oplysninger om det i appen Find.

  1. Tryk på Genstande nederst på skærmen, og tryk derefter på det AirTag, du vil have flere oplysninger om.

  2. Tryk på AirTag-navnet for at se serienummeret og firmwareversionen.

Hvis batteriniveauet er lavt, vises en meddelelse under AirTag-lokaliteten. Du kan også se en indikator for lavt batteriniveau ved siden af AirTag-navnet på listen over genstande.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.