Gendan slettede beskeder på iPhone

I appen Beskeder kan du gendanne slettede beskeder på din iPhone.

Når du bruger Beskeder i iCloud, bliver alt det, du sletter og gendanner på iPhone, også slettet og gendannet på dine andre Apple-enheder, hvor Beskeder i iCloud er slået til.

Hvis du sletter og gendanner beskeder, er det kun dine egne samtaler i Beskeder, der ændres – ikke dine modtageres.

Du kan gendanne beskeder, du har slettet, i op til 30 dage.

  1. Gør et af følgende på listen Samtaler i Beskeder:

    • Tryk på Rediger i øverste venstre hjørne, og tryk derefter på Vis slettet for nylig.

    • Tryk på Filtre i øverste venstre hjørne, og tryk på Slettet for nylig.

    Hvis du er i en samtale, skal du trykke på knappen Tilbage for at vende tilbage til samtalelisten.

  2. Vælg de samtaler, hvor du vil gendanne beskeder, og tryk på Gendan.

  3. Tryk på Gendan beskeder.

Bemærk: Alle beskeder, du sletter fra en samtale med Fortryd afsendelse, slettes permanent.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.