Stop eller reducer bevægelse på iPhone

Hvis du ikke vil have visuel bevægelse på skærmen på din iPhone, kan du stoppe eller reducere visse skærmelementers bevægelse, f.eks.:

  • Parallakseeffekten for baggrunden, apps og advarsler

  • Skærmovergange

  • Siri-animationer

  • Automatisk færdiggørelse af skrivning

  • Animerede effekter i Beskeder

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Bevægelse.

  2. Slå et eller flere af følgende betjeningspaneler til eller fra:

    • Reducer bevægelse: Reducerer bevægelsen i brugergrænsefladen, inklusive parallakse for symboler.

    • Autoafspil beskedeffekter: Når den er slået til, kan appen Beskeder automatisk afspille effekter på fuld skærm. Hvis du slår denne indstilling fra, kan du stadig afspille effekter manuelt ved at trykke på Afspil igen under beskedboblen.

    • Autoafspil videoeksempler: Når den er slået til, kan apps som f.eks. App Store automatisk afspille videoeksempler.

    • Dæmp blinkende lys: Dæmp automatisk visningen af video, når der registreres blinkende lys eller blitzeffekter.

    • Begræns billedfrekvens: Begrænser den maksimale billedfrekvens til 60 billeder pr. sekund (på modeller med ProMotion-skærmteknologi).

Du kan anvende disse effekter i bestemte apps – Tilpas tilgængelighedsindstillinger for bestemte apps på iPhone.

Vigtigt: iPhone bruger en algoritme på enheden til at registrere blinkende lys i understøttet videoindhold og dæmper automatisk de blinkende lys på enheden i realtid. Du bør ikke stole på bevægelsesindstillingerne i situationer, hvor du kan komme til skade, i risikobetonede situationer eller til behandling af sygdomme.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.