Følg dine yndlingshold med My Sports på iPhone

I appen News kan du med My Sports følge dine foretrukne sportsgrene, hold, ligaer og sportsudøvere, modtage artikler fra de bedste sportspublikationer, lokale aviser og meget mere, få adgang til resultater, kampprogrammer og stillinger for de største professionelle ligaer og college-ligaer samt se højdepunkter.

Indstil iPhone til at bruge My Sports

Før du kan bruge My Sports, skal du gøre følgende:

  • Log ind med dit Apple-id: Gå til Indstillinger  > Log ind på din iPhone.

  • Log ind på App Store: Gå til Indstillinger > [dit navn], og tryk på Medier og køb.

Kom i gang med My Sports

Før du kan bruge My Sports, skal du tillade synkronisering mellem Apple News og Apple TV-appen. Når du tillader synkronisering, bliver de hold, du følger i News, automatisk fulgt i Apple TV-appen og omvendt.

  1. Tryk på Sports nederst på skærmen, tryk på Get Started, og tryk derefter på Pick Your Teams.

  2. På skærmen Manage My Sports skal du trykke på knappen Follow ud for sportsgrene, hold, ligaer og store sportsbegivenheder for at følge dem.

    Sportsemner, du tidligere har vist interesse for, vises under Suggested.

  3. Du søger efter et sportsemne ved at trykke på søgefeltet, indtaste et søgeord såsom holdets navn eller placering, trykke på knappen Follow ud for et resultat og derefter trykke på Done.

Vis My Sports

Tryk på Sports nederst på skærmen for at se omfattende sportsdækning.

Bemærk: Du kan få et overblik over dagens vigtigste sportsdækning ved at trykke på Today og derefter skubbe op til gruppen My Sports.

Du kan også finde de sportsemner, du følger, på fanen Following.

Gennemse alle tilgængelige sportsgrene

  1. Tryk på Sports, og tryk derefter på All Sports øverst på skærmen.

  2. Tryk på en sportsgren eller liga for at åbne dens feed.

  3. Du følger den pågældende sportsgren eller liga ved at trykke på knappen Follow øverst på skærmen.

Administrer sportsemner

Du kan følge og holde op med at følge sportsemner, efter at du har indstillet My Sports.

Tryk på Sports, tryk på knappen More øverst til højre, og tryk på Manage My Sports, hvor du kan:

  • Følge emner: Tryk på knappen Follow ud for hvert emne, og tryk derefter på Done.

  • Holde op med at følge emner: Tryk på knappen Unfollow ud for de emner, du ikke længere vil følge, tryk på Unfollow, og tryk derefter på Done.

  • Skifte rækkefølge på emner: Hold en finger på knappen Reorder, træk emner til den ønskede rækkefølge, og tryk på Done.

Vis resultater, kampprogrammer m.m.

My Sports indeholder resultater og kampprogrammer for dine yndlingshold, statistikker og artikler om individuelle kampe og begivenheder, videohøjdepunkter og artikler relateret til dine yndlingshold.

Tryk på Sports, og gør et af følgende:

  • Vis resultater og kampprogrammer: Tryk på Scores & Schedule, og tryk derefter på fanen Schedule eller Scores.

  • Vis statistik og artikler om individuelle kampe: Under My Sports skal du trykke på feltet for en kamp eller en begivenhed nedenunder Scores & Schedule.

  • Se en direkte kamp: Tryk på Scores & Schedule, tryk på fanen Schedule, og tryk derefter på Åbn i Apple TV ved siden af en kamp. Hvis kampen er tilgængelig i dit område, og du har de rigtige rettigheder, kan du se den i Apple TV-appen eller i en understøttet app.

    Bemærk: Understøttede sportsapps kræver muligvis et særskilt abonnement. Nogle kampe er ikke tilgængelige i alle områder.

  • Se højdepunkter: Skub op til afsnittet med højdepunkter, og tryk derefter på knappen Afspil på miniaturebilledet. Tryk på knappen med højrepilen for at se flere højdepunkter.

    Bemærk: Højdepunkter er kun tilgængelige for udvalgte ligaer.

  • Læs sportsartikler relateret til de emner, du følger: Skub op til For You, og tryk derefter på en historie.

Fjern gruppen My Sports fra Today

  1. Skub op til My Sports i Today, og tryk derefter på knappen More.

  2. Tryk på Block from Today.

Hvis du blokerer My Sports, vises gruppen ikke længere i feedet Today.

Stop synkronisering af My Sports

Du kan stoppe synkronisering mellem Apple News og Apple TV-appen ved at gå til Indstillinger  > News og slå Sync My Sports fra.

Bemærk: Når du slår Sync My Sports fra, kan du ikke længere bruge My Sports.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.