Slet iPhone

Når du sletter data, vises de ikke længere i apps på iPhone, men de er ikke slettet fra lagringspladsen på iPhone. Hvis du vil slette alt dit indhold og alle dine indstillinger fra din iPhone permanent, skal du slette din iPhone fuldstændigt. Du bør f.eks. slette iPhone, før du sælger den, bytter den eller forærer den væk.

Du kan slette iPhone på to måder: Vha. Indstillinger på din iPhone eller ved at slutte iPhone til en computer med et USB-kabel og bruge Finder eller iTunes. Det er nemmest at bruge metoden via Indstillinger. Hvis du ikke kan åbne Indstillinger, skal du slutte iPhone til en computer og bruge Finder eller iTunes.

Inden du begynder

Brug Indstillinger til at slette iPhone

  1. Gå til Indstillinger  > Generelt > Overfør eller nulstil iPhone.

  2. Gør et af følgende:

    • Gør dit indhold og dine indstillinger klar til at blive overført til en ny iPhone: Klik på Kom i gang, og følg instruktionerne på skærmen. Når du er færdig, skal du gå tilbage til Indstillinger > Generelt > Overfør eller nulstil iPhone og trykke på Slet alt indhold og alle indstillinger.

    • Slet alle dine data fra iPhone: Tryk på Slet alt indhold og indstillinger.

Brug en computer til at slette iPhone

Du kan bruge en Mac eller Windows-computer til at slette alle data og indstillinger på din iPhone, gendanne fabriksindstillingerne på iPhone og installere den nyeste version af iOS.

  1. Slut iPhone til din computer med et USB- eller USB-C-kabel. Du skal måske også bruge et mellemstik. Se Slut iPhone til din computer med et kabel.

  2. Tænd din iPhone.

  3. Gør et af følgende:

    • På en Mac (macOS 10.15 eller en nyere version): Klik på symbolet for Finder i Dock for at åbne et Findervindue, klik på knappen iPhone i indholdsoversigten i Finder, klik på Generelt øverst i vinduet, og klik derefter på Gendan iPhone.

    • På en Mac (macOS 10.14 eller en tidligere version) eller en Windows-computer: Sørg for, at du har den nyeste version af iTunes (se Apple-supportartiklen Opdatering til den nyeste version af iTunes). Åbn iTunes, klik på knappen iPhone øverst til venstre i iTunes-vinduet, klik på Resume, og klik derefter på Gendan iPhone.

Se Apple-supportartiklen Hvis du ikke kan opdatere eller gendanne din iPhone, hvis du vil have hjælp til at løse problemer.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.