Organiser dine noter i mapper på iPhone

I appen Noter kan du organisere dine noter og fastgøre de vigtige noter i toppen af notelisten.

Opret, omdøb, flyt eller slet en mappe

Mappelisten med søgefeltet øverst.

Gør et af følgende på listen med mapper:

  • Opret en mappe: Tryk på knappen Ny mappe, vælg en konto (hvis du har flere konti), tryk på Ny mappe, og skriv derefter et navn.

  • Opret en undermappe: Hold en finger på en mappe, og træk den til en anden mappe.

  • Omdøb en mappe: Hold en finger på en mappe, tryk på Omdøb, og skriv derefter et nyt navn.

  • Flyt en mappe: Skub til venstre på mappen, tryk på knappen Flyt mappe, og vælg en ny placering. Du kan også holde en finger på mappen og trække den til en ny placering. Mappen bliver til en undermappe, hvis du trækker den over på en anden mappe.

  • Slet en mappe: Skub til venstre på mappen, og tryk på knappen Slet mappe. Eller hold fingeren på mappen, og tryk derefter på Slet.

    Hvis du skifter mening, kan du åbne mappen Slettet for nylig og gendanne noterne.

Fastgør noter

Hvis du vil fastgøre en vigtig note øverst i notelisten, skal du holde en finger på noten og derefter trykke på Fastgør note. Eller skub til højre på noten, og tryk derefter på knappenålen.

Sorter og rediger mappeoversigten

Notelisten med søgefeltet øverst.

Tryk på knappen Mappekommandoer på notelisten, og gør derefter et af følgende:

  • Skift mappeoversigt: Vælg Vis som galleri eller Vis som liste.

  • Grupper noter efter dato: Tryk på Grupper efter dato, og tryk derefter på Til.

    Hvis du som standard vil gruppere alle dine noter efter dato, skal du gå til Indstillinger > Noter og derefter slå Grupper noter efter dato til.

  • Skift sorteringsrækkefølge i en mappe: Tryk på “Sorter efter”, og vælg Ændringsdato, Oprettelsesdato eller Titel. Du kan også vende sorteringsrækkefølgen – f.eks. Ældste først eller Nyeste først.

    Du kan vælge en standardsortering til alle dine mapper ved at gå til Indstillinger  > Noter > Sorter noter efter.

Flyt en note til en anden mappe:

Skub til venstre på noten, og tryk på knappen Flyt mappe. Eller hold fingeren på noten, tryk på Flyt, og vælg derefter en mappe.

Slet en note

Skub til venstre på noten, og tryk derefter på knappen Slet note. Eller hold fingeren på noten, og tryk på Slet.

Hvis du skifter mening, kan du åbne mappen Slettet for nylig og gendanne noten.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.