Organiser dine faner med fanegrupper i Safari på iPhone

I appen Safari kan du oprette fanegrupper for at organisere faner, så det er nemmere at finde dem igen senere.

Eksempler på åbne faner kan ses på skærmen. På en linje nederst på skærmen vises fra venstre til højre knappen Ny fane, fanegruppens titel, en pil, der peger nedad for at vise flere fanegrupper, og knappen OK.

Opret en ny fanegruppe

  1. Tryk på knappen Faner for at se dine åbne faner.

  2. Hold en finger på en fane, og vælg Flyt til fanegruppe.

  3. Tryk på Ny fanegruppe, og giv fanegruppen et navn.

Tip: Du flytter mellem fanegrupper ved at trykke på knappen Fanegrupper i midten nederst på skærmen.

Skift rækkefølge på faner i en fanegruppe

  1. Tryk på knappen Faner for at se de åbne faner i den fanegruppe.

  2. Hold en finger på en fane i fanegruppen.

  3. Tryk på Sorter faner efter på menuen, der vises, og vælg en mulighed.

    Eller træk bare fanen til det ønskede sted.

Omdøb en fanegruppe

  1. Tryk på knappen Faner, og tryk derefter på knappen Fanegruppe.

  2. Tryk på Rediger, og tryk derefter på knappen Mere.

  3. Tryk på Omdøb, skriv et navn, og tryk derefter på Gem.

Fastgør en fane øverst i en fanegruppe

Du kan tilpasse dine fanegrupper med fastgjorte faner i hver gruppe. De fastgjorte faner bliver øverst i en fanegruppe.

  1. Tryk på knappen Faner for at se de åbne faner i den fanegruppe.

  2. Hold en finger på den fane, du vil fastgøre.

  3. Tryk på Fastgør fane på den menu, der vises.

Flyt en fane til en anden fanegruppe

  1. Hold en finger på knappen Faner, og tryk på Flyt til fanegruppe.

  2. Vælg en af de fanegrupper, du oprettede tidligere, eller opret en ny gruppe.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.