Hent apps i App Store på iPhone

I appen App Store kan du finde nye apps, udvalgte artikler, tips og gode råd og app-events.

Bemærk: Du skal have en internetforbindelse og et Apple-id, før du kan bruge App Store. Tilgængeligheden af App Store og Apple Arcade varierer efter land eller område. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.

Find apps

Tryk på en af følgende muligheder:

  • Today: Gennemse udvalgte artikler, apps og app-events.

  • Spil: Find dit næste spil på tværs af en lang række kategorier, herunder action, eventyr, racerløb, gåder og opgaver m.m.

  • Apps: Udforsk nye udgivelser, se hitlisterne, eller gennemse efter kategori.

  • Arcade: Nyd den udvalgte samling af førsteklasses spil fra Apple Arcade (kræver abonnement) uden reklamer eller køb i apps.

  • Søg: Skriv det, du vil søge efter, og tryk derefter på Søg på tastaturet.

Siri: Sig f.eks.: ”Søg App Store for madlavningsapps.” Lær at bruge Siri.

Få flere oplysninger om en app

Tryk på en app for at se følgende oplysninger og andre:

Køb og hent en app

  1. Tryk på prisen. Hvis appen er gratis, skal du trykke på Hent.

    Hvis knappen Hent igen vises i stedet for en pris, har du allerede købt appen og kan hente den igen gratis.

  2. Hvis det kræves, skal du godkende med Face ID, Touch ID eller din kode for at gennemføre dit køb.

Du kan finde appen i appbiblioteket i kategorien Senest tilføjet. Mens appen hentes, vises der en statusindikator på appsymbolet. Se Find dine apps i appbiblioteket på iPhone og Vælg et andet sted til nye apps, der hentes.

Hent App Store-widgetten

Se artikler, samlinger og app-events direkte på din hjemmeskærm. Se Tilføj widgets på iPhone.

Del en app, eller giv den som gave

  1. Tryk på appen for at se oplysningerne om den.

  2. Tryk på knappen Del, og vælg en delingsmulighed, eller tryk på Giv som gave (ikke tilgængelig for alle apps).

Indløs eller send et Apple-gavekort

  1. Tryk på knappen Min konto eller dit billede øverst til højre.

  2. Tryk på en af følgende handlinger:

    • Indløs gavekort eller kode

    • Send gavekort via e-mail

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.