Se kort på iPhone

I appen Kort kan du finde din lokalitet på et kort og zoome ind og ud for at se den detaljeringsgrad, du har brug for.

I udvalgte byer viser Kort mere detaljerede oplysninger om højde, veje, træer, bygninger, landmærker m.m. på understøttede modeller. (Du kan se, hvilke byer det drejer sig om, under Detaljeret oplevelse af byer på webstedet Tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner).

Et bykort i 3D, der viser bygninger, gader, træer og en park.

ADVARSEL: Du kan få vigtige oplysninger om navigation og om, hvordan du undgår at blive distraheret, så der ikke opstår farlige situationer, i Vigtige sikkerhedsoplysninger til iPhone.

Giv Kort tilladelse til at bruge din præcise lokalitet

Din iPhone skal have forbindelse til internettet, og Præcis lokalitet skal være slået til, før Kort kan finde din lokalitet og give dig nøjagtig vejvisning.

  • Hvis Kort viser en besked om, at Lokalitetstjenester er slået fra: Tryk på beskeden, tryk på Slå til i Indstillinger, og slå derefter Lokalitetstjenester til.

  • Hvis Kort viser en besked om, at Præcis lokalitet er slået fra: Tryk på beskeden, tryk på Slå til i Indstillinger, tryk på Lokalitet, og slå derefter Præcis lokalitet til.

Du skal muligvis betale for mobildata (se Se eller rediger indstillinger til mobildata på iPhone).

Bemærk: Med henblik på at få brugbare lokalitetsbaserede oplysninger i Kort skal du lade Væsentlige lokaliteter være slået til i Indstillinger  > Anonymitet og sikkerhed > Lokalitetstjenester > Systemtjenester.

Vis din aktuelle lokalitet

Tryk på knappen Sporing fra.

Din placering er markeret midt på kortet. Toppen af kortet er nord. Tryk på knappen Sporing til for at få vist din retning i stedet for nord foroven. Tryk på knappen Sporing til Retning eller knappen Kompas for at få vist nord igen.

Vælg det rigtige kort

Knappen øverst til højre på et kort viser, om det aktuelle kort er til at tage på opdagelse , køre i bil , bruge offentlig transport eller se satellitbilleder . Gør følgende for at vælge et andet kort:

  1. Tryk på knappen øverst til højre.

  2. Vælg en anden type kort, og tryk derefter på knappen Luk.

Vis et 3D-kort

Gør et af følgende på et 2D-kort:

På et 3D-kort kan du gøre følgende:

  • Justere vinklen: Træk to fingre nedad eller opad.

  • Se bygninger og andre små detaljer i 3D: Zoom ind.

  • Vend tilbage til et 2D-kort: Tryk på 2D øverst til højre.

Flyt, zoom eller roter et kort eller en 3D-globus

  • Flyt rundt på et kort: Træk kortet.

  • Zoom ind eller ud: Tryk to gange, og hold en finger på skærmen efter det andet tryk. Træk derefter op for at zoome ind, eller træk ned for at zoome ud. Eller knib udad eller indad på kortet.

    På et 2D-kort vises der en skala øverst til venstre, mens du zoomer. Du kan skifte måleenhed for distancer ved at gå til Indstillinger  > Kort og derefter vælge I mil eller I kilometer.

  • Roter kortet: Hold to fingre på kortet, og roter derefter fingrene.

    Tryk på knappen Kompas for at vise nord øverst på skærmen, efter at du har roteret kortet.

  • Se Jorden med en interaktiv 3D-globus: Zoom ud, indtil kortet ændres til en globus. Træk globussen for at rotere den, eller zoom ind og ud for at udforske detaljer i bjergkæder, ørkener, verdenshave m.m (understøttede modeller).

    Jorden, der vises som en globus set fra rummet. Mærkater identificerer tre kontinenter og to verdenshave.

Føj et navn til Kort, eller rapporter et problem med Kort

  1. Tryk på dit billede eller dine initialer ud for søgefeltet, og tryk derefter på Rapporter.

    Hvis hverken dit billede eller dine initialer vises, skal du trykke på Annuller ud for søgefeltet eller trykke på søgefeltet og derefter på Annuller.

  2. Vælg en af mulighederne, og angiv dine oplysninger.

Apple forpligter sig til at beskytte personlige oplysninger om din lokalitet og undlade at videregive dem. Du kan få mere at vide ved at gå til Indstillinger  > Kort og derefter trykke på Om Apple Kort og anonymitet.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.