Opret en tilpasset låst skærm på iPhone

Du kan tilpasse den låste skærm ved at vælge en baggrund, ændre urets skrift, lægge motiver på fotos i lag foran klokkeslættet og meget mere. Du kan også føje widgets med oplysninger fra dine yndlingsapps til den låste skærm, f.eks. dagens overskrifter, vejret og begivenheder i kalenderen.

Du kan oprette flere låste skærme og skifte mellem dem de låste skærme. Da hver låst skærm kan knyttes til en fokusfunktion, kan du skifte fokusfunktion ved at skifte til en anden låst skærm.

Tip: Det er nemmere at oprette en tilpasset låst skærm, hvis du først indstiller Face ID (på en model med Face ID) eller Touch ID (på en model med Touch ID). Se Indstil Face ID eller Touch ID.

Opret en ny låst skærm

  1. Hold fingeren på den låste skærm, indtil knappen Tilpas vises nederst på skærmen.

    Hvis knappen Tilpas ikke vises, skal du igen holde en finger på den låste skærm og derefter indtaste din kode.

  2. Tryk på knappen Tilføj ny nederst på skærmen.

    Galleriet med baggrunde til den låste skærm vises.

    Skærmen Tilføj ny baggrund viser et galleri med mulige baggrunde, du kan bruge til at tilpasse den låste skærm på iPhone, i kategorier som Udvalgte, Foreslåede fotos og Blanding af fotos. Øverst findes knapper til tilføjelse af en baggrund med fotos, personer, en blanding af fotos, emoji eller en vejrudsigt.
  3. Tryk på en af baggrundene for at vælge den til den låste skærm.

    På nogle baggrunde kan du skubbe til venstre eller højre for at afprøve forskellige farvefiltre, mønstre og skrifttyper, der komplementerer hinanden.

    Du kan også ændre urets skrift og farve ved at trykke på klokkeslættet. (Se Skift udseende på uret på den låste skærm).

    Med nogle baggrunde kan du ændre baggrundsfarven og vælge andre indstillinger ved at trykke på knappen Mere nederst til højre.

  4. Tryk på Tilføj, og gør derefter et af følgende:

    • Vælg, om baggrunden skal bruges på både den låste skærm og hjemmeskærmen: Tryk på Indstil som baggrundspar.

    • Foretag flere ændringer af hjemmeskærmen: Tryk på Tilpas hjemmeskærm. Tryk på en farve for at ændre baggrundsfarven, tryk på knappen Rektangulært foto for at bruge et tilpasset billede, eller vælg Sløring for at sløre baggrunden, så appsene skiller sig ud.

Skift udseende på uret på den låste skærm

Du kan ændre skrift og farve på klokkeslættet den låste skærm.

  1. Hold en finger på den låste skærm, indtil knappen Tilpas vises nederst på skærmen.

  2. Skub for at gå til den låste skærm, du vil ændre, tryk på Tilpas, og tryk derefter på billedet af den låste skærm.

  3. Tryk på klokkeslættet, og vælg en skrift og en farve.

Se Rediger datoen og tiden på iPhone, hvis du vil nulstille datoen og klokkeslættet.

Tilpas fotoet på den låste skærm

Hvis du vælger et foto til den låste skærm, kan du flytte det, skifte fotostil m.m.

  • Flyt fotoet: Hvis du vil flytte det valgte billede, kan du knibe ud for at zoome ind på det, trække billedet med to fingre for at flytte det og derefter knibe sammen for at zoome ud.

  • Skift fotostil: Skub til venstre eller højre for at afprøve en anden fotostil, f.eks. med flere farvefiltre og forskellige skrifter.

  • Opret en effekt med flere lag: Hvis du har et foto, der understøtter lagdeling (f.eks. et billede med personer, kæledyr eller himmel), kan du trykke på knappen Mere nederst til højre og derefter vælge Dybdeeffekt.

    Bemærk: Effekten med flere lag kan bruges på understøttede modeller. Flere lag kan muligvis ikke bruges, hvis motivet er placeret for højt, for lavt eller dækker for meget af uret.

  • Se blandingshyppigheden: Hvis du vælger Blanding af fotos, kan du se et eksempel på fotos ved at trykke på knappen Browse og indstille blandingshyppigheden ved at trykke på knappen Mere og derefter vælge en mulighed under Blandingshyppighed.

Tip: Du kan også tilføje et foto direkte fra dit fotobibliotek på hjemmeskærmen og den låste skærm. Tryk på Bibliotek i appen Fotos , vælg et foto, og tryk derefter på knappen Del. Rul ned, og vælg Brug som baggrund, tryk på OK, og vælg derefter, om det skal vises på både hjemmeskærmen og den låste skærm.

Tilføj widgets på den låste skærm

Du kan føje widgets til hjemmeskærmen, så du kan se oplysningerne med et enkelt øjekast.

En tilpasset låst skærm, der viser et foto af Half Dome i baggrunden med widgets oven på fotoet til temperatur, luftkvalitetsindeks, AirPods-batteriniveau og træningscirkler.
  1. Hold en finger på den låste skærm, indtil knappen Tilpas vises nederst på skærmen, og tryk derefter på Tilpas.

  2. Tryk på feltet under klokkeslættet for at føje widgets til den låste skærm.

    En tilpasset låst skærm, der er ved at blive oprettet. Der er valgt tilgængelige elementer til tilpasning – datoen, tiden og en knap til tilføjelse af widgets.
  3. Tryk på eller træk de widgets, du vil tilføje.

    Hvis der ikke er plads til en ny widget, kan du trykke på knappen Fjern widget for at fjerne en widget og gøre plads til en ny.

    Bemærk: Du kan også tilføje widgets i datofeltet ved at trykke på datoen over klokkeslættet.

Tip: På iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max kan du indstille den låste skærm til at forblive tændt, så du når som helst kan se datoen, klokkeslættet og oplysningerne i dine widgets. Se Hold din låste skærm synlig med Skærm altid til.

Se Tilføj widgets på iPhone.

Knyt en fokusfunktion til den låste skærm

Fokusfunktioner hjælper dig med at koncentrere dig om en opgave ved at mindske distraktioner. Du kan indstille en fokusfunktion for midlertidigt at gøre alle notifikationer lydløse eller kun tillade specifikke notifikationer (f.eks. dem, der er relevante for din opgave). Ved at knytte en fokusfunktion til den låste skærm anvendes dine fokusindstillinger, når du bruger den pågældende låste skærm.

  1. Hold en finger på den låste skærm, indtil knappen Tilpas vises nederst på skærmen.

  2. Tryk på Fokus nederst på baggrunden for at se fokusmulighederne – f.eks. Forstyr ikke, Personlig, Søvn og Arbejde.

  3. Vælg en fokusfunktion, og tryk derefter på knappen Luk.

Se Indstil en fokusfunktion.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.