Introduktion til sundhedsdata på iPhone

Appen Sundhed opbevarer dine helbredsoplysninger sikkert fra iPhone og Apple Watch (sælges separat) samt fra kompatible tredjepartsapps og tilsluttede enheder (sælges separat). Du kan også indtaste data manuelt for kropsmål, symptomer, oplysninger om menstruationscyklus m.m.

Skærmen Oversigt viser Ganghastighed og Stabilitet ved gang under Favoritter og Ståtimer under Tendenser.

Sundhedsdata fra iPhone

iPhone gemmer og analyserer automatisk værdifulde sundhedsdata, herunder følgende:

  • Skridt, antal trapper og andre data om gang: Indbyggede sensorer på din iPhone registrerer det antal skridt, du tager, det antal trapper, du går op af, din ganghastighed m.m. Du kan gennemse højdepunkter, tendenser og oplysninger om disse data i kategorien Aktivitet i Sundhed.

    Skærmen Skridt viser et dagligt gennemsnit for flere måneder.
  • Mobilitetsdata: iPhone gemmer vigtige mobilitetsmålinger, som f.eks. asymmetri ved gang, dobbelt støttetid og meget mere. Når du går med din iPhone i lommen eller nær taljen, bruges disse målinger over tid til at beregne og registrere din stabilitet ved gang. Du kan gennemse disse data i kategorien Mobilitet. Du kan også modtage en notifikation og dele din notifikation med andre, hvis din stabilitet bliver så lav, at du har større risiko for at falde i løbet af de næste 12 måneder.

  • Lydniveauer i hovedtelefoner: Lydniveaumålinger fra tilsluttede AirPods, EarPods eller andre kompatible hovedtelefoner gemmes automatisk i Sundhed. Du kan gennemse disse data i kategorien Hørelse som hjælp til at forstå dine lyttevaner, når du bruger hovedtelefoner.

  • Søvnhistorik: Hvis du indstiller en søvnplan i Sundhed, vurderer iPhone, hvor lang tid du ligger i sengen for at falde i søvn. Du kan gennemgå disse data i kategorien Søvn og få hjælp til at nå dine søvnmål.

  • Helbredsjournaler fra dine behandlere: Du kan indstille automatiske overførsler af helbredsjournaler over dine allergier, helbredsproblemer, medicin og meget mere fra understøttede sundhedsorganisationer (ikke tilgængeligt i alle lande eller regioner). Du kan gennemse disse journaler i Sundhed.

Sundhedsdata fra Apple Watch

Når du parrer iPhone med Apple Watch (sælges separat), sendes periodiske målinger af puls og iltniveau i blodet automatisk fra Apple Watch til Sundhed, hvor du kan gennemse højdepunkter, tendenser og detaljer i kategorierne Hjerte og Åndedræt. Du kan også indstille, at Apple Watch skal sende flere oplysninger til Sundhed, herunder følgende:

  • Træningsminutter og andre aktivitetsmålinger. Du kan se disse målinger i kategorien Aktivitet i Sundhed på iPhone.

  • Notifikationer om høj og lav puls, lav kredsløbskondition (watchOS 7.2 og nyere versioner) og uregelmæssig hjerterytme (ikke tilgængelige i alle lande og områder). Du kan se oplysningerne om disse notifikationer i kategorien Hjerte.

  • Støjniveau i omgivelserne og notifikationer om høje lyde. Du kan se oplysningerne om støj i det omgivende miljø i kategorien Hørelse.

  • En historik over slemme fald (Apple Watch SE og Apple Watch Series 4 og nyere modeller). I kategorien Andre data kan du se oplysninger om antallet af fald.

Du kan læse mere om sundhedsdata fra Apple Watch i Registrer vigtige sundhedsoplysninger, Mål støjniveauer og Administrer faldregistrering i Brugerhåndbog til Apple Watch.

Sundhedsdata fra andre apps og enheder

Når du indstiller sundheds- og træningsapps, som du henter i App Store, skal du følge deres instruktioner på skærmen for at tillade, at de deler data med Sundhed.

Du kan gemme data fra enheder som blodtryksmålere og vægte (sælges separat) som beskrevet i indstillingsvejledningen. Bluetooth-enheder skal parres med iPhone.

Bemærk: Du kan altid ændre tilladelser om sundhedsdata for apps og enheder.

Data, som du tilføjer manuelt

Du kan manuelt indtaste data om menstruationscyklusser, medicin, kropsmålinger m.m.

  • Tilføj oplysninger om menstruationscyklusser: Ved at registrere oplysninger om din menstruationscyklus kan du få forudsigelser om menstruationer og frugtbare perioder. Se Registrer oplysninger om din menstruationscyklus i Sundhed på iPhone.

  • Tilføj medicin, vitaminer og kosttilskud: Ved at tilføje disse emner kan du få påmindelser om at tage dem og få mere at vide om dem. Se Hold styr på din medicin i Sundhed på iPhone.

  • Indstil en søvnplan: Hvis du planlægger regelmæssige tidspunkter, hvor du går i seng og vågner, kan det hjælpe dig med at nå dine søvnmål. Se Indstil en tidsplan til fokusfunktionen Søvn i Sundhed på iPhone.

  • Føj oplysninger til Nødinfo: Du kan angive oplysninger om helbredsproblemer, medicin, nødkontakter m.m. i Nødinfo. Redningsmandskab og andre kan se disse vigtige oplysninger direkte på din iPhone, selvom den er låst. Se Indstil og se din Nødinfo.

  • Føj oplysninger til andre sundhedskategorier: Tryk på Browse nederst til højre i Sundhed, tryk på en kategori, tryk på knappen Detaljer for de data, du vil opdatere, og tryk derefter på Tilføj data øverst til højre.

iPhone og Apple Watch er ikke medicinske enheder. Se Vigtige sikkerhedsoplysninger til iPhone.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.