Brug faner i Safari på iPhone

I appen Safari kan du bruge faner til at hjælpe dig med at navigere rundt mellem flere åbne websider.

Åbn et link i en ny fane

Hold en finger på linket, og tryk derefter på Åbn i ny fane. Eller tryk to gange på linket med to fingre.

Hvis du vil blive på den aktuelle fane, hver gang du åbner et link på en ny fane, skal du gå til Indstillinger  > Safari > Åbn links og trykke på I baggrunden.

Gennemse åbne faner

Tryk på knappen Sider for at se alle dine åbne faner. Gør derefter et af følgende:

  • Luk en fane: Tryk på knappen Slet side i øverste venstre hjørne, eller skub til venstre på fanen.

  • Se en enkelt fane igen: Tryk på en fane, eller tryk på OK.

Tip: Hold knappen Tilbage eller knappen Frem nede for at se en fanes historik.

Åbn en fane igen, der er lukket for nylig

Tryk på knappen Sider, hold knappen Ny fane nede, og vælg fanen på listen med faner, der er lukket for nylig.

Vis eller skjul fanelinjen

Gå til Indstillinger  > Safari, og slå Vis fanelinje til eller fra.

Se faner, der er åbne på dine andre enheder

  1. Log ind med dit Apple-id på alle dine enheder.

  2. Gå til Indstillinger  > [dit navn] > iCloud, og slå Safari til.

    Bemærk: Du skal have valgt Safari i indstillingerne til iCloud på din Mac og være logget ind med det samme Apple-id for også at se faner, der er åbne på din Mac.

  3. Tryk på knappen Sider, og rul til listen nederst.

    Under de faner, som er åbne på denne enhed, er der en liste med faner, som er åbne på andre enheder.

Du lukker en fane på listen ved at skubbe til venstre og derefter trykke på Luk.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.