Tilpas berøringsindstillingerne på iPhone

Hvis du har svært ved at bruge den berøringsfølsomme skærm eller knapperne, kan du vælge, hvordan iPhone skal reagere på din berøring.

Slå Inden for rækkevidde til, og anvend funktionen

Hvis du bruger en iPhone, der understøtter Inden for rækkevidde i stående retning, kan du flytte emner øverst på skærmen ned til den nederste halvdel af skærmen.

iPhone-skærm med Inden for rækkevidde slået til. Den øverste del af skærmen er flyttet ned, så du nemt kan nå en note i appen Noter med tommelfingeren.
  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Berøring, og slå Inden for rækkevidde til.

  2. Gør følgende for at få det øverste af skærmen inden for rækkevidde:

    • På en iPhone med Face ID: Skub ned i bunden af skærmen.

    • På en iPhone med knappen Hjem: Tryk let på knappen Hjem to gange.

Du kan nulstille skærmen ved at trykke øverst på skærmen.

Juster indstillinger til 3D Touch

På en iPhone med 3D Touch kan du styre følsomheden i 3D Touch eller slå 3D Touch fra.

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Berøring > 3D Touch.

  2. Gør et af følgende:

    • Vælg Let, Medium eller Hård følsomhed for at justere det tryk, der kræves for at aktivere 3D Touch. Let følsomhed formindsker det nødvendige tryk, og hård følsomhed forøger det.

    • Slå 3D Touch fra.

Juster indstillinger til Haptisk tryk

På en iPhone med Haptisk tryk kan du justere, hvor lang tid der skal bruges til at aktivere Haptisk tryk, når du bruger bevægelsen “hold fingeren nede”.

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Berøring > Haptisk tryk.

  2. Vælg Kort eller Langt.

Du kan afprøve indstillingen ved at holde en finger på knappen Tidsevaluering under tidstest.

Brug Tilpasning af berøring

  1. Gå til indstillinger > Tilgængelighed > Berøring > Tilpasning af berøring.

  2. Du kan konfigurere iPhone til at reagere som følger:

    • Reagere på berøring af en bestemt varighed: Slå varighed af tryk til, og tryk derefter på reduktionsknappen eller forøgelsesknappen for at justere varigheden (standardvarigheden er 0,10 sekunder).

      Hvis du vil udføre skubbebevægelser uden at vente på den anførte varighed af tryk, skal du trykke på Skubbebevægelser og derefter slå Skubbebevægelser til. Du kan vælge, hvor meget bevægelse der skal til, før en skubbebevægelse begynder.

    • Ignorere flere berøringer: Slå Ignorer gentagelse til, og tryk derefter på reduktionsknappen eller forøgelsesknappen for at justere, hvor lang tid der må gå mellem flere berøringer. Hvis du derefter rører ved skærmen flere gange hurtigt efter hinanden, opfatter iPhone berøringerne som en enkelt berøring.

    • Reagere på det første eller det sidste sted, du berører: Vælg Brug placering af første berøring eller Brug placering af sidste berøring

      Hvis du vælger Brug placering af første berøring, bruger iPhone placeringen af dit første tryk, f.eks. når du trykker på en app på hjemmeskærmen. Hvis du vælger Brug placering af sidste berøring, registrerer iPhone trykket, hvor du fjerner fingeren. iPhone reagerer på et tryk, når du fjerner fingeren inden for et bestemt tidsrum. Tryk på reduktionsknappen eller forøgelsesknappen for at justere timingen. Enheden kan reagere på andre bevægelser, f.eks. træk, hvis du venter længere end forsinkelsen i bevægelsen.

Slå Tryk for at afbryde vågeblus fra

Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Berøring, og slå derefter Tryk for at afbryde vågeblus fra.

Slå Ryst for at fortryde fra

Hvis du har tendens til at ryste din iPhone ved en fejltagelse, kan du gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Berøring, og derefter slå Ryst for at fortryde fra.

Slå vibrationer fra

Hvis du vil undgå vibrationer, inklusive advarsler om nødsituationer, kan du gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Berøring og derefter slå Vibration fra.

Omdiriger lydopkald

Du kan automatisk få lyden i telefon- eller FaceTime-opkald dirigeret til hovedtelefoner, højttaler eller høreapparater.

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Berøring > Viderestilling af opkald

  2. Vælg en lydmodtager til opkald.

  3. Hvis iPhone skal besvare opkald automatisk, skal du trykke på Autobesvar opkald, slå Autobesvar opkald til og derefter trykke på reduktionsknappen eller forøgelsesknappen for at indstille, hvor lang tid der skal gå, før opkaldet besvares.

Under et opkald kan du flytte lyden fra dit høreapparat til iPhone-højttaleren ved at fjerne høreapparatet fra dit øre. Se Brug høreapparater med iPhone.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.