Brug Forenklet adgang på iPhone

Forenklet adgang kan hjælpe dig med at fokusere på en opgave ved midlertidigt at begrænse iPhone til en enkelt app, og du kan bestemme, hvilke funktioner der skal være tilgængelige. Du kan foretage en eller flere af følgende handlinger:

  • Slå skærmområder, der ikke skal bruges til en opgave, fra, eller slå skærmområder, hvor en tilfældig bevægelse kan virke forstyrrende, fra

  • Slå hardwareknapperne på iPhone fra

  • Sætte en grænse for, hvor længe nogen må bruge appen

Indstil Forenklet adgang

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Forenklet adgang, og slå derefter Forenklet adgang til.

  2. Juster en af følgende muligheder:

    • Indstillinger til kode: Tryk på Kode til Forenklet adgang, og indtast derefter en kode.

      Du kan også slå Face ID (på en iPhone med Face ID) eller Touch ID (på en iPhone med knappen Hjem) til som en metode til at afslutte en session med Forenklet adgang.

    • Tidsgrænser: Afspil en lyd, eller sig den resterende tid, før en session med Forenklet adgang slutter.

    • Tilgængelighedsgenvej: Slå genvejen til eller fra under en session med Forenklet adgang.

    • Lås skærm automatisk: Indstil, hvor lang tid der skal gå, før iPhone automatisk låses under en session med Forenklet adgang.

Start en session i Forenklet adgang

  1. Tryk på den app, du vil bruge.

  2. Slå Forenklet adgang til på en af følgende måder:

  3. Tegn en cirkel omkring de områder på skærmen, du vil slå fra. Træk masken på plads, eller brug håndtagene til at justere dens størrelse.

  4. Tryk på Indstillinger, og slå derefter følgende til eller fra:

    • Knappen Vågeblus til/fra

    • Lydstyrkeknapper

    • Bevægelse (for at undgå, at iPhone skifter fra stående til liggende format eller reagerer på andre bevægelser)

    • Tastaturer

    • Berøring

    • Tidsgrænse

  5. Tryk på Start.

Afslut en session med Forenklet adgang

  • På en iPhone med Face ID: Klik to gange på sideknappen, og lås op med Face ID (hvis funktionen er slået til). Eller klik tre gange på sideknappen, og skriv koden til Forenklet adgang.

  • På en iPhone med knappen Hjem: Klik to gange på knappen Hjem, og lås op med Touch ID (hvis funktionen er slået til). Eller tryk tre gange på knappen Hjem, og skriv koden til Forenklet adgang.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.