Brug din bils indbyggede betjeningsmuligheder til at betjene CarPlay

CarPlay fungerer med bilens indbyggede betjeningsmuligheder, f.eks. en berøringsfølsom skærm, en drejeknap eller et pegefelt. Du kan læse om betjening af skærmen i den instruktionsbog, der fulgte med bilen. (Du kan også bruge Siri til at betjene CarPlay).

Hjem i CarPlay, der viser symboler for Telefon, Musik, Kort, Beskeder, Afspiller nu, Podcasts, Lydbøger og Kalender.
  • Åbn en app: Tryk på appen på den berøringsfølsomme skærm, eller drej drejeknappen for at vælge app, og tryk derefter på knappen.

  • Skift mellem Dashboard i CarPlay og Hjem i CarPlay: På Dashboard i CarPlay vises flere emner, du måske vil se eller styre, f.eks. kørselsvejledning, afspilning af lyd og forslag fra Siri. Hjem i CarPlay viser alle dine CarPlay-apps organiseret på sider.

    Du går til Hjem i CarPlay ved at trykke på knappen Hjem på den berøringsfølsomme skærm eller bruge drejeknappen til at vælge knappen Hjem og derefter trykke på knappen.

    Du går til Dashboard i CarPlay ved at trykke på knappen Dashboard på den berøringsfølsomme skærm eller bruge drejeknappen til at vælge knappen Dashboard og derefter trykke på knappen.

  • Vend tilbage til din bils hjemmeskærm: Vælg symbolet med bilens logo, hvis det vises på Hjem i CarPlay, eller tryk på knappen Hjem på radioen, hvis den findes.

  • Vend tilbage til en nyligt anvendt app: Tryk på dens symbol i kanten af den berøringsfølsomme skærm, eller drej drejeknappen for at vælge symbolet, og tryk derefter på knappen.

  • Se yderligere apps: Hvis du har mere end otte apps, vises nogle af dem måske på en anden side på Hjem i CarPlay. Du kan se dem ved at skubbe til venstre på berøringsskærmen eller ved at dreje drejeknappen. (Se Brug andre apps med CarPlay).

  • Rul hurtigt gennem en liste: Tryk på bogstaverne på listen i højre side af den berøringsfølsomme skærm, eller drej drejeknappen.

  • Kontroller afspilning af lyd: Brug betjeningspanelet til afspilning af lyd på Dashboard i CarPlay. Eller vælg Afspiller nu på Hjem i CarPlay for at se og styre den aktuelle lydapp.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.