Brug Min fotostream på iPhone

Brug Min fotostream med appen Fotos til at se de seneste fotos på iPhone, iPad eller iPod touch. Du kan automatisk lagre op til 1000 billeder i 30 dage uden at bruge iCloud-lagerplads eller iCloud-fotos.

Min fotostream overfører automatisk dine nyeste fotos til iCloud, så du kan se dem på enheder, som ikke bruger iCloud-fotos. (Min fotostream overfører ikke Live Photos eller videoer). Du skal være logget ind på alle dine enheder med samme Apple-id.

Slå Min fotostream til

Min fotostream tæller ikke med i din iCloud-lagringplads og gemmer kun stillbilleder. Dine fotos overføres automatisk, når du går ud af appen Kamera, og din enhed har forbindelse til Wi-Fi, men redigeringer opdateres ikke på alle enheder.

Gå til Indstillinger  > [dit navn] > iCloud > Fotos, og slå derefter Overfør til Min fotostream til.

Min fotostream er måske ikke tilgængelig, hvis du har oprettet dit Apple-id for nylig. Hvis Min fotostream ikke er tilgængelig, kan du bruge iCloud-fotos til at opbevare dine fotos og videoer i iCloud.

Bemærk: Min fotostream bliver automatisk slået fra, hvis du bruger iCloud-fotos.

Gem fotos fra Min fotostream på din iPhone

Billeder i Min fotostream opbevares i iCloud i 30 dage. Derefter fjernes de. Du kan beholde disse fotos ved at gemme dem fra Min fotostream på din iPhone, iPad eller iPod touch.

  1. Tryk på Min fotostream på fanen Album.

  2. Tryk på Vælg, og vælg derefter alle de fotos, du vil gemme.

  3. Tryk på knappen Del, og tryk derefter på Gem billede.

Administrer fotos i Min fotostream

Tryk på albummet Min fotostream, tryk på Vælg, og gør derefter et af følgende:

  • Gem dine bedste billeder i iCloud eller på din enhed: Vælg fotos, og tryk derefter på Føj til.

  • Del, udskriv eller kopier: Vælg fotos, og tryk derefter på knappen Del.

  • Slet fotos: Vælg fotografierne, og tryk derefter på knappen Slet.

Selvom slettede fotos bliver fjernet fra Min fotostream på alle dine enheder, forbliver de originale fotos i Fotos på den enhed, de blev taget med. Fotos, du gemmer i et andet album på en enhed eller computer, bliver heller ikke slettet.

Fotos i Min fotostream tæller ikke med i din lagringsplads i iCloud og opbevares i 30 dage i iCloud (op til 1000 fotos). Hent fotos til din iPhone, iPad, iPod touch eller computer, hvis du vil beholde dem. Se Apple-supportartiklen Min fotostream.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.