Lyt til musik med Apple Music Voice på iPod touch

Apple tilbyder Apple Music Voice-abonnement i iOS 15.2 og nyere versioner – en abonnementsmulighed til Apple Music, der er designet til brug med Siri. Du kan bruge din stemme til at få adgang til millioner af sange, titusindvis af playlister (herunder hundredvis af nye playlister med forskellige stemninger eller til forskellige aktiviteter), personlige miks, genrestationer og Apple Music-radio.

Ud over at streame musik fra Apple Music kan du afspille musik, du har købt i iTunes Store eller synkroniseret til iPod touch. Du kan også streame musik med AirPlay, afspille musik vha. Deling i hjemmet og søge i Apple Music-biblioteket og dit eget musikbibliotek.

Bemærk: Nogle funktioner er ikke tilgængelige i Apple Music Voice-abonnementet. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Om Apple Music Voice.

Abonner på Apple Music Voice

Du kan oprette abonnement på Apple Music Voice, når du åbner appen Musik .

Når du abonnerer på Apple Music Voice, kan du afspille musik på alle dine enheder, hvor Siri er slået til, f.eks. HomePod mini, AirPods eller en anden Apple-enhed, og når du bruger CarPlay.

Tip: Hvis du vil prøve Apple Music Voice i et par dage, kan du sige “Hej Siri, start Apple Music Voice”.

Nye abonnenter kan starte en prøveperiode og annullere den når som helst. Hvis du opsiger dit abonnement på Apple Music Voice, kan du ikke længere streame Apple Music-sange.

Afspil musik med Apple Music Voice

Du skal bare sige ”Hej Siri” efterfulgt af din anmodning for at afspille musik med Apple Music Voice:

  • “Afspil ‘enough for you’ med Olivia Rodrigo”

  • “Afspil Apple Music Country”

  • “Afspil cool jazz”

  • “Afspil middagsfest playliste”

  • “Afspil en spilleliste der hjælper med at slappe af”

  • “Afspil mere musik som det her”

Hvis du vil se Siri-forslag, der er oprettet specielt til dig, skal du åbne appen Musik , trykke på Lyt nu og skubbe gennem forslagene under Spørg Siri. Sig ”Hej Siri”, læs derefter forslaget op, eller tryk på det for at afspille.

Afspil musik, du har lyttet til for nylig

Åbn appen Musik , tryk på Lyt nu, og tryk derefter på et emne. Playlister og album afspiller i den originale rækkefølge.

Afspil købt og synkroniseret musik

Du kan afspille musik, du har købt i iTunes Store, og musik, du har synkroniseret til din iPod touch fra en computer.

Åbn appen Musik , tryk på bibliotek, tryk på en kategori, f.eks. Playlister, Kunstnere eller Album, og tryk derefter på et emne.

Hvis du vil afspille musik fra et bibliotek i Deling i hjemmet, skal du trykke på Bibliotek, trykke på Deling i hjemmet og derefter trykke på et bibliotek.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.