Sikkerhedskopier iPod touch

Du kan sikkerhedskopiere iPod touch vha. iCloud eller din computer. Du kan få hjælp til at beslutte, hvilken metode der er bedst for dig, i Om sikkerhedskopier til iPhone, iPad og iPod touch.

Tip: Hvis du udskifter din iPod touch, kan du bruge dens sikkerhedskopi til at overføre dine oplysninger til den nye enhed. Se Gendan alt indhold på iPod touch fra en sikkerhedskopi.

Sikkerhedskopier iPod touch vha. iCloud

  1. Gå til Indstillinger  > [dit navn] > iCloud > iCloud-sikkerhedskopiering.

  2. Slå iCloud-sikkerhedskopiering til.

    iCloud sikkerhedskopierer automatisk din iPod touch dagligt, når iPod touch er sluttet til strøm, låst og sluttet til Wi-Fi.

  3. Du foretager en manuel sikkerhedskopiering ved at trykke på Sikkerhedskopier nu.

Du kan se dine iCloud-sikkerhedskopier ved at gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Administrer lagringsplads > Sikkerhedskopier. Du kan slette en sikkerhedskopi ved at vælge en sikkerhedskopi fra listen og derefter trykke på Slet sikkerhedskopi.

Bemærk: Hvis du slår en iCloud-funktion til (f.eks. iCloud-fotos eller iCloud-kontakter) i Indstillinger > [dit navn] > iCloud, gemmes oplysningerne om den i iCloud. Fordi oplysningerne automatisk holdes ajour på alle dine enheder, er de ikke inkluderet i din iCloud-sikkerhedskopi. (Se Apple-supportartiklen Hvad sikkerhedskopierer iCloud?)

Sikkerhedskopier iPod touch vha. din Mac

  1. Slut iPod touch til din computer med et kabel.

  2. Vælg din iPod touch i indholdsoversigten i Finder på din Mac.

    Det kræver macOS 10.15 eller en nyere version, hvis Finder skal bruges til at sikkerhedskopiere din iPod touch. Med tidligere versioner af macOS kan du bruge iTunes til at sikkerhedskopiere iPod touch.

  3. Klik på Generelt øverst i Findervinduet.

  4. Vælg “Sikkerhedskopier alle data på din iPod touch til denne Mac”.

  5. Du kan kryptere data i din sikkerhedskopi og beskytte sikkerhedskopien med en adgangskode ved at vælge “Krypter lokal sikkerhedskopi”.

  6. Klik på Sikkerhedskopier nu.

Bemærk: Hvis du indstiller Wi-Fi-synkronisering, kan du også forbinde iPod touch trådløst med din computer.

Sikkerhedskopier iPod touch vha. din Windows-computer

  1. Slut iPod touch til din computer med et kabel.

  2. I programmet iTunes på din pc skal du klikke på knappen iPod touch øverst til venstre i iTunes-vinduet.

  3. Klik på Resume.

  4. Klik på Sikkerhedskopier nu (under Sikkerhedskopier).

  5. Du krypterer dine sikkerhedskopier ved at vælge “Krypter lokal sikkerhedskopi”, skrive en adgangskode og derefter klikke på Indstil adgangskode.

Du ser de sikkerhedskopier, der opbevares på din computer, ved at vælge Rediger > Indstillinger og derefter klikke på Enheder. Krypterede sikkerhedskopier har et låsesymbol på listen med sikkerhedskopier.

Bemærk: Hvis du indstiller Wi-Fi-synkronisering, kan du også forbinde iPod touch trådløst med din computer.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.