Organiser dine apps i mapper på iPod touch

Du kan organisere dine apps i mapper, så du nemmere kan finde dem på hjemmeskærmen.

Opret mapper

  1. Hold en finger på hjemmeskærmens baggrund, indtil dine apps begynder at vrikke.

  2. Træk en app over på en anden app for at oprette en mappe.

  3. Træk flere apps ind i mappen.

    Du kan have flere sider med apps i mappen.

  4. Du omdøber mappen ved at holde en finger på den, trykke på Omdøb og derefter skrive et nyt navn.

    Hvis dine apps begynder at vrikke, skal du trykke på hjemmeskærmens baggrund og prøve igen.

  5. Når du er færdig, skal du trykke på knappen Hjem.

Hvis du vil slette en mappe, skal du trykke på mappen for at åbne den og derefter trække alle apps ud af mappen. Så slettes mappen automatisk.

Bemærk: Organiseringen af dine apps på hjemmeskærmen påvirker ikke organiseringen af apps i appbiblioteket.

Flyt en app fra en mappe til hjemmeskærmen

Du kan flytte en app fra en mappe til hjemmeskærmen, så du nemmere kan finde og åbne den.

  1. Gå til den side på hjemmeskærmen, hvor mappen med appen er placeret, og tryk derefter på mappen for at åbne den.

  2. Hold en finger på appen, til appsene begynder at vrikke.

  3. Træk appen fra mappen til hjemmeskærmen.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.