Bloker, filtrer og rapporter beskeder på iPod touch

I appen Beskeder kan du blokere uønskede beskeder, filtrere beskeder fra ukendte afsendere og rapportere spam- eller reklamebeskeder.

Bloker beskeder fra en bestemt person eller et bestemt nummer

  1. Tryk på navnet eller nummeret øverst i en samtale i Beskeder.

  2. Rul ned, og tryk derefter på Bloker.

Du kan se og administrere din liste med blokerede kontakter og telefonnumre ved at gå til Indstillinger  > Beskeder > Blokerede kontakter. Se Apple-supportartiklen Blokering af telefonnumre, kontakter og e-mails på iPhone, iPad eller iPod touch.

Filtrer iMessage-beskeder fra ukendte afsendere

Filtrering af beskeder fra ukendte afsendere slår iMessage-notifikationer fra for afsendere, som ikke er i dine kontakter, og sorterer beskederne til fanen Ukendte afsendere på beskedlisten.

  1. Gå til Indstillinger  > Beskeder.

  2. Slå Filtrer ukendte afsendere til.

    Bemærk: Du kan ikke åbne links i en besked fra en ukendt afsender, før du føjer afsenderen til dine kontakter eller svarer på beskeden.

Rapporter spam- eller reklamebeskeder

I iMessage kan en besked, du modtager fra en person, som ikke er gemt i dine kontakter, blive identificeret som spam eller reklame. Du kan rapportere disse beskeder til Apple.

Tryk på Rapporter reklame i beskeden, og tryk derefter på Slet og rapporter reklame.

Afsenderens oplysninger og beskeden sendes til Apple, og beskeden slettes permanent fra din enhed.

Bemærk: Rapportering af reklame eller spam forhindrer ikke afsenderen i at sende beskeder, men du kan blokere nummeret, så du ikke længere modtager dem.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.