Indstil et specielt e-maildomæne med iCloud Mail på iPod touch

Når du abonnerer på iCloud+, kan du tilføje op til fem specielle e-maildomæner og oprette e-mailadresser med disse domæner på din iPod touch (iOS 15.4 og nyere versioner). Derefter kan du sende og modtage e-mail i appen Mail på din iPhone, iPad, iPod touch og Mac, i din Mail-konto på iCloud.com og i e-mailappen på en Windows-computer.

Du kan få flere oplysninger i Gør iCloud Mail personligt med et specielt e-maildomæne, og del det med familie i Brugerhåndbog til iCloud.

Bemærk: Sørg for, at du er logget ind med samme Apple-id på begge enheder. Hvis du har enheder, hvor du ikke er logget ind med dit Apple-id, eller hvor Mail er slået fra, kan du ikke se dine specielle e-maildomæner og e-mails på de enheder.

Føj et specielt e-maildomæne til iCloud Mail

Du kan føje et specielt e-maildomæne, som du allerede ejer, til iCloud. Hvis du allerede har e-mailadresser på domænet, kan du konfigurere dem under indstillingen. Ellers kan du oprette e-mailadresser, efter at du har føjet domænet til iCloud.

Bemærk: Du skal have en primær iCloud Mail-adresse, før du kan tilføje et specielt e-maildomæne på iPod touch. Se Opret en primær e-mailadresse til iCloud Mail i Brugerhåndbog til iCloud.

  1. Gå til Indstillinger  > [dit navn] > iCloud > iCloud Mail, og sørg for, at iCloud Mail er slået til.

  2. Tryk på Tilpasset e-maildomæne.

    Følg instruktionerne på skærmen, eller tryk på Tilføj domæne.

  3. Følg instruktionerne på skærmen for at indstille domænet.

  4. Når du har indstillet dit domæne, skal du følge instruktionerne på skærmen for at logge ind hos den registrator, du har købt domænet af, og derefter trykke for at bekræfte domænet. Det tager som regel nogle få minutter, men der kan gå op til 24 timer.

    Nogle registratorer kræver, at du ændrer DNS-poster, før du kan indstille domænet. Se Apple-supportartiklen Indstil et eksisterende domæne med iCloud Mail.

Opret og slet e-mailadresser

Når du har tilføjet et specielt e-maildomæne, kan du nemt oprette og slette e-mailadresser på domænet.

  1. Gå til Indstillinger  > [dit navn] > iCloud > iCloud Mail, og sørg for, at iCloud Mail er slået til.

  2. Tryk på Tilpasset e-maildomæne, og tryk derefter på det domæne, hvor du vil foretage ændringer.

  3. Tryk på Administrer e-mailadresser, og gør derefter et af følgende:

    • Tilføj en ny e-mailadresse: Tryk på Opret e-mailadresse, skriv den nye adresse, og tryk på Fortsæt.

    • Slet en e-mailadresse: Skub til venstre på en e-mailadresse, tryk på Slet, og tryk derefter på Fjern.

Fjern et specielt e-maildomæne

Hvis du ikke længere vil bruge et specielt e-maildomæne, kan du fjerne det med din iPod touch. Når du fjerner et specielt e-maildomæne, kan du ikke sende eller modtage e-mails på nogen af adresserne på domænet i iCloud Mail.

  1. Gå til Indstillinger  > [dit navn] > iCloud > iCloud Mail.

  2. Tryk på Tilpasset e-maildomæne, og tryk på Rediger ud for Dine domæner.

  3. Tryk på knappen Slet, og tryk derefter på Slet.

  4. Hvis du flytter dit domæne til en ny udbyder, skal du gøre følgende:

    • Gå til domæneregistratoren for at opdatere domæneoplysningerne til din nye e-mailudbyder, og fjern alle oplysninger med relation til iCloud.

    • Indstil de e-mailadresser, du vil fortsætte med at bruge, hos din nye udbyder.

Bemærk: Når du fjerner et specielt e-maildomæne, kan du stadig sende og modtage e-mail på din primære @icloud.com-adresse.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.