Spil spil på iPod touch

I appen App Store kan du finde dit næste spil på tværs af en lang række kategorier, herunder action, eventyr, racerløb, gåder og opgaver m.m. Du kan også spille med dine venner, udføre bedrifter og konkurrere på resultattavler via Game Center.

Bemærk: Game Center, Apple Arcade og Apple One er ikke tilgængelige i alle lande og områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester. Tilgængeligheden af Apple Arcade-spil på enheder varierer efter hardwarens og softwarens kompatibilitet. Alt indhold er måske ikke tilgængeligt i alle områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængeligheden af Apple Arcade-spil på tværs af enheder.

Find og hent spil

  1. Tryk på en af følgende muligheder:

    • Spil: Udforsk nye udgivelser, se hitlisterne, eller gennemse efter kategori.

    • Arcade: Nyd den udvalgte samling af førsteklasses spil fra Apple Arcade (kræver abonnement) uden reklamer eller køb i apps.

    • Søg: Skriv det, du vil søge efter, og tryk derefter på Søg på tastaturet.

  2. Tryk på en af følgende muligheder for at hente et spil:

    • Prisen: Køb spillet.

      Hvis knappen Hent vises i stedet for en pris, har du allerede købt spillet og kan hente det igen gratis.

    • Hent: Spillet er gratis eller inkluderet i dit Apple Arcade-abonnement. Hvis spillet kommer snart, får du besked, når det er tilgængeligt.

  3. Hvis det kræves, skal du godkende dit Apple-id med din kode.

Spil Apple Arcade-spil på dine andre Apple-enheder

Hvis du abonnerer på Apple Arcade, kan du spille få adgang til din spilstatus på dine kompatible Apple-enheder, hvor du er logget ind med dit Apple-id.

Se Apple-supportartiklen Sådan får du adgang til dine Apple Arcade-spildata på tværs af alle dine enheder.

Slut en trådløs spilcontroller til iPod touch

Se vejledningen fra producenten og Indstil og brug Bluetooth-tilbehør på iPod touch.

Spil med dine venner i Game Center

Med Game Center kan du sende venneanmodninger, administrere din offentlige profil, og følge med i dine bedste resultater på alle dine enheder.

  1. Gå til Indstillinger  > Game Center, og log ind med dit Apple-id.

  2. Du kan oprette en Game Center-profil på følgende måder:

    • Vælg et kaldenavn: Tryk på Kaldenavn, og skriv et navn, eller vælg et af forslagene. Dine venner ser dit kaldenavn, når I spiller sammen.

    • Gør dit profilbillede personligt: Tryk på Rediger øverst, og opret en ny Memoji, brug en eksisterende Memoji, eller tilpas den måde, dine initialer vises på.

  3. Du tilføjer venner ved at trykke på Tilføj venner og derefter skrive deres telefonnummer eller Apple-id eller trykke på knappen Tilføj kontakt for at invitere nogen på din kontaktliste.

  4. Modtagerne kan reagere på venneanmodninger på følgende måder:

    • Tryk på linket i Beskeder.

    • Tryk på Game Center-profilbilledet i et understøttet spil, tryk på Venner, og tryk derefter på Venneanmodninger.

    • Tryk på knappen Min konto eller dit profilbillede øverst til højre i App Store, tryk på Game Center, og tryk derefter på Venneanmodninger.

På din liste med venner kan du trykke på en ven for at se de spil, vennen har spillet for nylig, og de resultater, vennen har opnået. Du kan også anmelde en bruger for snyd, et upassende billede eller kaldenavn eller et andet problem. Du fjerner en ven ved at trykke på Fjern ven.

Indstil begrænsninger for Game Center

Du kan indstille begrænsninger for spil med flere spillere, tilføjelse af venner, private beskeder m.m.

  1. Gå til Indstillinger  > Skærmtid > Indhold og anonymitet, og slå derefter Indhold og anonymitet til.

  2. Tryk på Indholdsbegrænsninger, Rul ned til Game Center, og indstil begrænsningerne.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.