Brug Memoji i Beskeder på iPod touch

Brug appen Beskeder til at udtrykke dig med Memoji og pakker med personlige Memoji-stickers, der passer til din personlighed og dit humør.

Opret din egen Memoji

Du kan designe dine egne personlige Memoji – vælg hudfarve, hovedbeklædning, briller m.m. Du kan oprette flere Memoji til forskellige stemninger.

Skærmen Opret Memoji, hvor den figur, der skabes, vises øverst, egenskaber, der skal tilpasses, vises under figuren, og derunder vises muligheder til den valgte egenskab. Knappen OK findes øverst til højre, og knappen Annuller findes øverst til venstre.
  1. Tryk på knappen Memoji-stickers i en samtale, og tryk derefter på knappen Ny Memoji.

  2. Tryk på hver enkelt egenskab, og vælg den ønskede mulighed. Efterhånden som du føjer egenskaber til din Memoji, bliver figuren levende.

  3. Tryk på OK for at føje din Memoji til din samling.

Du kan redigere, dublere eller slette en Memoji ved at trykke på knappen Memoji-stickers, trykke på Memoji-figuren og derefter trykke på knappen Flere muligheder.

Send Memoji-figurer og Memoji-stickers

Beskeder danner automatisk stickerpakker baseret på dine Memoji-figurer. Du kan bruge stickers til at udtrykke en lang række følelser på nye måder.

  1. Tryk på knappen Memoji-sticker i en samtale.

  2. Tryk på en Memoji i øverste række for at se stickers i stickerpakken.

  3. Du kan sende en sticker på følgende måder:

    • Tryk på stickeren for at føje den til beskedboblen. Tilføj eventuelt en kommentar, og tryk derefter på knappen Send for at sende.

    • Hold en finger på en sticker, og træk den hen på en besked i samtalen. Stickeren sendes automatisk, når du føjer den til beskeden.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.