Send og modtag invitationer i Kalender på iPod touch

I appen Kalender kan du sende og modtage invitationer til møder og begivenheder. iCloud, Microsoft Exchange og nogle CalDAV-servere giver mulighed for at sende og modtage invitationer til møder. (Nogle kalenderservere understøtter ikke alle funktioner).

Inviter andre til en begivenhed

Du kan invitere personer til en begivenhed, du har planlagt.

  1. Tryk på begivenheden, og tryk derefter på Rediger på den øverste del af skærmen.

  2. Tryk på Gæster.

    Skub op, hvis du ikke ser Gæster.

  3. Skriv navnene eller e-mailadresserne på dem, du vil invitere, eller tryk på knappen Tilføj for at vælge Kontakter.

  4. Tryk på OK.

Hvis du ikke vil have besked, når nogen afviser et møde, skal du gå til Indstillinger  > Kalender og derefter slå Vis afslag på invitationer fra.

Bemærk: Med Microsoft Exchange og visse andre omstillingsservere kan du invitere andre til en begivenhed, selvom du ikke selv har planlagt den.

Besvar en invitation til en begivenhed

  1. Du kan svare på en notifikation om en begivenhed ved at trykke på den.

    Eller du kan trykke på Indbakke i Kalender og derefter trykke på en invitation.

  2. Tryk på dit svar – Accepter, Måske eller Afslå.

Du kan svare på en invitation, du har modtaget via e-mail, ved at trykke på den understregede tekst i e-mailen og derefter trykke på Vis i Kalender.

Hvis du føjer kommentarer til dit svar (kommentarer er muligvis ikke tilgængelige i alle kalendere), kan dine kommentarer ses af planlæggeren, men ikke af andre deltagere. Du ser begivenheder, som du har afslået, ved at trykke på Kalendere nederst på skærmen og derefter slå Vis afslåede begivenheder til.

Planlæg en begivenhed uden at blokere din tidsplan

Du kan føje en begivenhed til din kalender, uden at tidspunktet fremstår som optaget for andre, der sender dig invitationer.

  1. Tryk på begivenheden, og tryk derefter på Rediger.

  2. Tryk på Vis som, og tryk derefter på Ledig.

Foreslå et andet mødetidspunkt

Du kan foreslå et andet tidspunkt til en mødeinvitation, du har modtaget.

  1. Tryk på mødet, og tryk derefter på Foreslå nyt tidspunkt.

  2. Tryk på tidspunktet, og indtast derefter et nyt.

Afhængigt af din kalenderservers funktioner vil arrangøren enten modtage et modforslag eller en e-mail med dit forslag.

Send hurtigt en e-mail til deltagere

Du kan sende en e-mail til alle deltagerne i en begivenhed, f.eks. for at dele oplysninger om begivenheden med dem.

  1. Tryk på en begivenhed med deltagere.

  2. Tryk på Gæster, og tryk derefter på knappen Send e-mail til gæster.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.