Afspil videoer og lysbilledshows i appen Fotos på iPod touch

Brug appen Fotos til at afspille videoer, du har optaget eller gemt på din iPod touch. Du kan også oprette lysbilledshows med de fotos, videoer og Live Photos, der findes i dit bibliotek.

Afspil en video

Når du gennemser fotos og videoer i appen Fotos, kan du trykke på en video for at afspille den på din iPod touch. Mens den afspilles, kan du gøre følgende:

  • Tryk på betjeningspanelet til afspilleren under videoen for at sætte den på pause, slå lyden til, gemme den som favorit, dele eller slette den eller se oplysninger om videoen. Tryk på skærmen for at skjule betjeningspanelet til afspilleren.

  • Tryk to gange på skærmen for at skifte mellem Fuld skærm og Tilpas til skærm.

  • Hold en finger på billedfremviseren nederst på skærmen for at sætte videoen på pause, og skub så fremviseren mod venstre eller højre for at navigere tilbage eller frem.

Opret og afspil et lysbilledshow

Du kan oprette et lysbilledshow for at se en samling af fotos og videoer, som du vælger i dit bibliotek. Lysbilledshows formateres automatisk og får automatisk tilføjet underlægningsmusik.

  1. Tryk på Bibliotek, og se dine fotos efter Alle fotos eller Dage.

  2. Tryk på Vælg.

  3. Tryk på hvert af de fotos, du vil have med i lysbilledshowet, og tryk derefter på knappen Del.

  4. Tryk på Lysbilleder på listen med muligheder.

    Du kan skifte tema, musik m.m. til lysbilledshowet ved at trykke på skærmen, mens lysbilledshowet afspilles, og derefter trykke på Indstillinger.

Bemærk: Du kan også lave et lysbilledshow ud fra et album. Tryk på Album, tryk på det album, du vil oprette lysbilledshowet ud fra, og følg derefter vejledningen ovenfor.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.