Gør dine adgangskoder tilgængelige på alle dine enheder med iPod touch og iCloud-nøglering

Brug iCloud-nøglering til at holde adgangskoder til websteder og apps, kreditkortoplysninger, oplysninger om Wi-Fi-netværk og andre kontooplysninger ajour på alle dine godkendte enheder og Mac-computere. (Kræver iOS 7, iPadOS 13, OS X 10.9 eller en nyere version). iCloud-nøglering er beskyttet med 256-bit AES-kryptering under opbevaring og transmission, og dataene kan ikke læses af Apple.

iCloud-nøglering kan også holde de konti, du bruger i Mail, Kontakter, Kalender og Beskeder ajour på alle dine iPhone-, iPad- og iPod touch-enheder og Mac-computere.

Indstil iCloud-nøglering

Hvis du ikke slog iCloud-nøglering til, da du indstillede din iPod touch for første gang, skal du gå til Indstillinger  > [dit navn] > iCloud > Nøglering, slå iCloud-nøglering til og derefter følge instruktionerne på skærmen.

Når du indstiller iCloud-nøglering, laver du en iCloud-sikkerhedskode, som du kan bruge til at godkende ekstra enheder, der bruger din iCloud-nøglering. Den bruges også til bekræftelse, så du kan foretage andre handlinger med iCloud-nøglering, f.eks. at gendanne din iCloud-nøglering, hvis du mister alle dine enheder.

Indstil iCloud-nøglering på en ekstra enhed

Når du slår iCloud-nøglering til på en ekstra enhed, modtager dine andre enheder, som bruger iCloud-nøglering, en notifikation med en anmodning om din godkendelse af den ekstra enhed.

Godkend den ekstra enhed på en af dine andre enheder. Din iCloud-nøglering begynder automatisk at opdatere på den ekstra enhed.

Du kan godkende iCloud-nøglering, når du ikke har adgang til dine andre enheder, ved at følge instruktionerne på skærmen til brug af din iCloud-sikkerhedskode.

Bemærk: Hvis du skriver en forkert iCloud-sikkerhedskode for mange gange, kan du ikke bruge den iCloud-nøglering. Du kan kontakte Apple-support på Apples websted om support for at bekræfte din identitet og prøve igen. Efter flere forkerte forsøg fjernes din nøglering fra Apples server, og du skal indstille den igen.

Du kan få flere oplysninger om iCloud-nøglering i Apple-supportartiklen Indstilling af iCloud-nøglering.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.