Gem et udkast i Mail på iPod touch

I appen Mail kan du gemme et udkast, du vil gøre færdigt senere, eller kigge på eksisterende e-mails, mens du skriver en ny.

Gem et udkast til senere

Hvis du skriver en e-mail og vil afslutte den senere, skal du trykke på Annuller og derefter på Gem udkast. Hvis du vil genoptage arbejdet på en e-mail, du har gemt som udkast, skal du holde en finger på knappen Ny besked og derefter vælge et udkast.

Du kan også skubbe ned på titellinjen til en e-mail, du er ved at skrive, for at gemme den til senere. Når du er klar til at vende tilbage til din e-mail, kan du trykke på dens titel nederst på skærmen.

Hvis du har en Mac med OS X 10.10 eller en nyere version kan du også flytte uafsluttede e-mails mellem din iPod touch og Mac. Se Overfør opgaver mellem iPod touch og dine andre enheder.

Vis udkast til e-mails fra alle dine konti

Hvis du har mere end en e-mailkonto, kan du vise udkast til e-mails fra alle dine konti.

  1. Tryk på knappen Tilbage i øverste venstre hjørne for at se dine postkasser.

  2. Tryk på Rediger øverst på listen.

  3. Tryk på Tilføj postkasse, og slå derefter postkassen Alle udkast til.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.