Rediger tilgængelighedsindstillinger til Siri på iPad

Du kan ændre, hvor hurtigt eller hvornår Siri svarer, bruge tekst til at komme med anmodninger til Siri, bede Siri om at dele notifikationer, der kan høres, og meddele og afslutte opkald.

Fortæl Siri, hvornår og hvordan der skal svares på anmodninger

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Siri.

  2. Gør et af følgende:

    • Indstil, hvor længe Siri skal vente på, at du bliver færdig med at tale: Vælg Standard, Længere eller Længst under Pausetid for Siri.

    • Rediger, hvor hurtigt Siri skal tale: Juster mærket under Talehastighed.

    • Bestem, hvornår Siri skal svare med lyd eller tekst: Vælg en mulighed under Talte svar. Du kan også indstille, hvordan Siri skal reagere.

    • Brug Siri, selvom din iPad er dækket til eller vender nedad: Slå Lyt altid efter “Hej Siri” til.

      Hvis du vil have Siri til at svare, når iPad vender opad, skal du gå til Indstillinger > Siri & søgning og derefter slå Lyt efter “Hej Siri” til.

Se Indstil Siri og Indstil, hvornår Siri skal reagere for at ændre, hvordan du aktiverer Siri.

Skriv i stedet for at tale til Siri

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Siri, og slå derefter Skriv til Siri til.

  2. Hvis du vil stille et spørgsmål, skal du slå Siri til og derefter interagere med Siri ved at bruge tastaturet og tekstfeltet.

Meddel om opkald og notifikationer for specifikke apps

Du kan få Siri til at give besked om notifikationer fra apps som Beskeder gennem iPad-højttaleren, understøttede hovedtelefoner og MFi-høreapparater.

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Siri, og slå Meddel notifikationer på højttaler til.

  2. Tryk på Meddel notifikationer, og vælg derefter for hver app, om du vil have besked om alle notifikationer eller kun om tidsfølsomme notifikationer.

Slut opkald med Siri

  1. Gå til Indstillinger  > Tilgængelighed > Siri, tryk på Læg på, og slå derefter Læg på til.

    Bemærk: Tilgængelig på udvalgte sprog og på understøttede modeller. Kræver overførsel af talemodeller.)

  2. Du kan afslutte et opkald ved f.eks. at sige: ”Siri, hang up” (på engelsk). (Deltagerne i opkaldet vil høre dig).

Du kan også omdirigere og automatisk besvare opkald eller få Siri til at give besked om og besvare opkald.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.