Organiser dine påmindelser med tags på iPad

Med tags i appen Påmindelser kan du kategorisere og organisere dine påmindelser på en hurtig og fleksibel måde. Du kan føje et eller flere tags til en påmindelse, f.eks. #shopping og #arbejde, og nemt søge i og filtrere dine påmindelser i alle dine lister vha. oversigten over tags eller smarte lister.

En skærm i Påmindelser, der viser Oversigten over tags nederst til venstre med tagget FarmersMarket valgt. Til højre er der en liste over emner med tagget FarmersMarket.

Bemærk: Alle de funktioner i Påmindelser, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger opdaterede påmindelser. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, når du bruger andre konti.

Tilføj tags

Når du opretter eller redigerer et emne på en liste, skal du indtaste # efterfulgt af mærkenavnet eller vælge et mærke i menuen over tastaturet. Et tag kan kun bestå af et enkelt ord, men du kan kombinere ord ved hjælp af bindestreger og understregning. Du kan føje flere tags til et emne.

Se emner med tags

Gør et af følgende i oversigten over tags (under alle dine lister):

  • Se alle emner med tags: Tryk på Alle tags.

  • Se emner med bestemte tags: Tryk på et eller flere tags, og vælg derefter at få vist påmindelser med nogle af eller alle de valgte tags.

Tip: Du kan gemme listen som en smart liste ved at trykke på knappen Mere og derefter på Opret smart liste.

Omdøb eller slet et tag

Hold en finger på et tag i oversigten over tags (under alle dine lister), og tryk derefter på Omdøb tag eller Slet tag.

Når du sletter et tag, bliver det også fjernet fra alle de smarte lister, hvor det bruges.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.